Prag - Tjekkiet

Stanislav og Anastazie Horák´s gård med husnummeret 13, blev af tyskerne anvendt til at henrette alle mænd og drenge i Lidice den 10. juni 1942. Fotoet viser gårdens port. -- En af de første gange, tyskerne hørte om Lidice og Horakfamilien, skete da modstandsbevægelsen (PVVZ) i Protektoratet/Prag, gradvist blev opdaget og udslettet af tyskerne. Det førte bl.a. til, at Gestapo fangede den første udsendte faldskærmsagent fra England, Lance-Korporal František Pavelka, i hans skjulested i en lejlighed i Prag. Han blev fængslet og brutalt afhørt den 25. oktober 1941. Pavelka´s operation "Procent" blev en fiasko. Under hans forhør og med de papirer Gestapo i øvrigt havde på det tidspunkt, blev navnet "Lidice" for første gang nævnt i forbindelse med familierne Stríbrný og Horak og deres sønners virke i de allieredes styrker. Gestapo anvendte denne usikre viden og antog på det tidspunkt, at Lidice havde noget med modstandskampen i Protektoratet og attentatet på Heydrich, at gøre. Det var noget som de senere blev klar over ikke var rigtigt - men nu skulle Lidice undgælde for likvideringen af Heydrich - uanset om byen og dens befolkning, havde noget at gøre med sagen. -- Igennem porten her, ved Horak´s gård, med husnummeret 13, blev alle mænd og drenge, som tyskerne fangede i landsbyen, ført ind, som derfor blev centrum for den frygtelige tragedie. Alle mænd, de 173 Lidice indbyggere, var nødt til at passere gennem denne port, før de blev gennet ned i gårdens kælder og lade, hvor de skulle vente på deres afhentning og henrettelse op ad lademuren, omme i gårdens have. Som et paradoks, var husnummeret på gården nr. 13 - et mere uheldigt og ulykkeligt nummer kunne man ikke finde.

| Svar

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmeside! Håber at du bliver ved med at skrive og opretholde den

Lorem ipsum nec suas constituam comprehensam te, euismod nostrum consulatu eu sea... more info