Tysk radiopejlingsudstyr - som var effektiv i tyskernes forsøg på, at opdage hvor alle de hemmelige radiosendere, som modstandsbevægelsen i Tjekkoslovakiet sendte fra. Man kunne derved måske finde frem til de tjekkoslovakiske faldskærmsagenter, som blev nedkastet. Radiopejlingerne viste ofte det område, som agenterne var blevet kastet ned i. Den tyske radiopejlingstjeneste i Tjekkoslovakiet startede i de første år af krigen - 1939-1942. Følgende strategi blev anvendt: 1) Ledere i det tyske radiopejlings hovedkvarteret var udstyret med store spektrum-modtagere, der overvågede alle radio kortbølge bånd. 2) Når en ukendt radiostation blev opdaget, kunne operatørerne
via flere retningsbestemte detektorer, bestemme hvilken retning signalet blev sendt og modtaget til og fra. Ved hjælp af skæringspunktet for disse signalretninger, kunne den omtrentlige placering af den fjendtlige sender bestemmes.
3) Oplysningerne blev givet til den eftersøgningsenhed, som havde ansvar for det særlige område, hvor senderen var placeret. 4) Søgeenhederne blev sendt ud i dette område med et køretøj udstyret med en mobil
prøvningsvinkelmåler. 5) Med flere på hinanden følgende målinger, kunne man finpudse og finde den nøjagtige placering på den afsendende radiostation. 6) For at udpege en bestemt lejlighed i et bygningskompleks, havde man personbårne søgere monteret på en rygsæk. 7) Når man fandt den fjendlige radiosender, søgte man at uskadeliggøre den og evt. fange modstandsfolkene, som brugte radiosenderen. Det skete under ledelse af den pågældende lokale Gestapoafdeling. Tyskernes radiopejlings enheder, anvendte køretøjer camoufleret med civil reklamebemaling. Når de havde et omtrentligt område, hvor senderen kunne være placeret, ankom anonyme søgepersoner til fods udstyret med radio søgere (Fu GPC fremstillet af Firmaet Kapsch i Wien), skjult og perfekt maskeret i deres bælter. Disse personer kunne så føre medlemmer af Gestapo hele vejen til døren i den lejlighed, bag hvilken en radiosender blev brugt. Gestapo angreb så straks lejligheden. --- I løbet af 1941 lykkedes det tyskerne, at opfange den overordentlige vigtige radiokommunikation mellem Modstandsbevægelsen i landet og London. Disse radiomeddelelser blev sendt allerede fra efteråret 1939 via en række radiosendere, som medlemmerne af modstandsbevægelsen, som havde kodenavnet SPARTA I og SPARTA II. Driften af SPARTA senderne blev først ledet af det politiske hovedkvarter og senere, fra begyndelsen af 1940, fra den civile enhed under Den Centrale Kommando for Modstandsbevægelsen (ÚVOD). Fra 8. juli 1941, var kun én radiostation - SPARTA I i drift. Den blev drevet af radiotelegrafigruppen hos Professor Krajina i Prag, som opretholdt kontakt med London. Denne sender kunne have påvirket succesen for alle de planlagte aktioner i protektoratet, herunder Operation "Anthropoid" og til realisering af Operation "Procent" (Se ovenfor under historien om faldskærmsagenten Frantisek Pavelka). Dette skete desværre ikke.
