Heinz Pannwitz, lederen af de tyske SS-soldater i kampen mod de 7 faldskærmsagenter i kirken. SS-Hauptsturmfuhrer Heinz Pannwitz blev født 18/7/1901 i Berlin. Mellem 1925-31 studerede han i Magdeburg, men blev ikke færdig med uddannelsen på universitetet. Efter militærtjeneste blev han ansat i politiet. Siden 1937 var han medlem af NSDAP (nazist-partiet) og SS siden 1939. I august 1939 blev han overført som leder af Gestapo i Prag. Man anså ham for en god kriminalleder af afdeling II G (sabotage, våben, eksplosiver). Han boede med sin kone i Prag - Dejvice, Belcediho gaden 84 (i dag Milady Horakove gaden). Umiddelbart efter likvideringen af Reinhard Heydrich, blev han udnævnt til leder af en særlig undersøgelseskommission, som bestod af omkring 120 personer. Pannwitz var den leder, som ud over kollegaen Fleischer's kontor, havde det største antal anholdelser i Prag. Han førte personligt angrebstruppen i Resslova gaden og angrebet i kirken og var en af de vigtigste ledere i aktionen. -- I slutningen af september 1942, kom han, på egen anmodning, til det særlige SS Regiment "Brandenburg". I løbet af næsten fire måneder, på den finske side af Ladoga-søen, deltog han i tyske afledningsangreb og indsats for at hindre, at De Allierede kunne levere forsyninger til det omringede Leningrad. I januar 1943 kom han tilbage til Gestapo i Berlin. Indtil august 1943, var han beskæftiget med at undersøge og opklare sabotage af de tyske fabrikker flere steder i landet. Senere i efteråret 1943, kom han til Paris, som leder af en særlig Gestapokommando. Han havde stor succes med at splitte den franske modstandsbevægelse i landet og i Vesteuropa. Han deltog også i aktiviteter med at bekæmpe det sovjetiske spion-netværk - kendt som "Ruda gruppen". Da Pannwitz blev klar over, at Tyskland helt sikkert ville tabe krigen, når han at overdrage et omfattende efterretnings-materiale og vigtige kontakter til De Allierede, som han havde opbygget under krigen, inden han blev taget til fange af russerne i Poznan. I 1946, blev han af russerne idømt 25 års hårdt strafarbejde, men i midten af 1950´erne sendes han tilbage til Tyskland. Her bor han sammen med sin kone og børn i Ludwigsburg. Han dør i 1975.
