Prag - Tjekkiet

Helvede på jord! Alle Lidice´s mænd og drenge myrdet på brutal og menneskefjendsk måde, over mange timer hen over dagen. Lyden af de mange gentagne skudsalver rungede ud over byen og omegnen - Men allerede om formiddagen var der ikke mennesker fra den lokale befolkning tilstede, Kvinder og børn var kørt til Kladno - Så da skuddene forstummede, var der en dødsens stille periode, inden de tyske hæse kommandoråb begyndte at lyde, da man gik i gang med at brænde byen af, vandalisere den og stjæle hvad man kunne finde, inden flammerne tog over. Man anvendte også sprængstof mod de store solide bygninger, som kirken, og de solidt byggede gårde. -- Om torsdagen den 11. juni, hvor alle de døde mænd stadig lå i haven ved Horak´s gård, beordrede KZ-lejren Theresienstadt´s 2 ledere, Siegfried Seidl og Heinrich Jöckel, 30 fanger til Lidice, som ankom om formidagen. Seidl beordrede dem til først, at grave en massegrav og bagefter samle de døde sammen og bære dem dertil. En af de overlevende fanger fra KZ-Theresienstadt beretter: "Da vi kom nogle få skridt nærmere, stoppede vi af forfærdelse - Der lå en stor bunke lig foran os i ulige rækker. Seidl greb en hakke og afmærkede en firkant på 9 x 12 meter, ca. 10 meter til højre for de lig, som lå yderst. Massegraven skulle være 4 meter dyb. Seidl forlangte, at vi skulle grave massegraven færdig inden kl. 22:00 om aftenen - hvis vi ikke nåede det til den tidsfrist, ville han give os en lærestreg! Da vi kun havde gravet ca. 1 meters i dybden, kom Seidl tilbage og beordrede os til at gå ind i landsbyen og finde træ og slæbe det ud til massegraven. Under overvågning af Schuppoerne (Schutzpolizei), måtte vi brække døre og vinduer ud af husene og slæbe dem til graven og stakke tømmeret, hvorefter tyskerne tændte ild i bunken - nu havde vi lys til arbejdet, også ud på aftenen og om natten - for vi skulle nu arbejde hurtigere og uden pauser, uden mad og drikke! Vi arbejdede i det flakkende ildskær, som oplyste de døde mænds kroppe og ansigter, med et uhyggeligt skær. Næste dag ved middagstid kommanderede Seidl os til at samle de døde mænd sammen og bære dem ned i massegraven. Inden vi bar de døde ned i graven, skulle vi tage deres sko af, tømme ligenes lommer for papirer, penge og værdigenstande, ringe, ure og sågar tobak og cigaretter! Alt skulle vi give til tyskerne. Vi bar de døde ned i graven og lagde dem i 3 rækker, side ved side. Når et lig ikke passede ind i rækken, blev det bare smidt oven på det andet lig". -- Da alle lig var lagt i graven, blev to skudte hunde også smidt ned til ligene. Fangerne skulle dernæst kaste læsket kalk over ligene i massegraven, vande dem og til sidst kaste graven til med jord. -- Efter ca. 36 timers uafbrudt arbejde, blev de blodstænkede og snavsede fanger kørt tilbage til Theresienstadt - De havde stadig ikke haft nogen pauser, havde ikke fået noget at spise eller drikke!! -- Infame tyskere! Ufattelig ondskab i juni 1942 -- Kom ikke og fortæl mig, at dette kunne holdes hemmeligt for den tyske befolkning - Gu´ vidste mange om denne og de tusindvis af andre ugerninger, deres medborgere, deres ægtemænd og sønner, foretog rundt om i Europa!

| Svar

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmeside! Håber at du bliver ved med at skrive og opretholde den

Lorem ipsum nec suas constituam comprehensam te, euismod nostrum consulatu eu sea... more info