Chelmno KZ-Dødslejrens gaskammer-lastbiler, de såkaldte S-Wagen. I denne type lastbiler, blev de 81 børn fra Lidice gasset og myrdet. Ud over dem, blev 10.000 ènder af børn også myrdet i disse mobile dødsbiler. -- Ideen til dette totale grusomme udryddelsesprojekt, fik SS-Reichleiter Heinrich Himmler (tidligere hønse/kyllingeavler med kendskab til gasning af disse) i august 1941. Han forelagde sagen for RSHA (R. Heydrich), da han ville have, at udryddelsesomfanget af jøderne og andre utyske mennekser og tempoet, hvormed det skete, skulle øges betragteligt. Hidtil foregik de fleste udryddelser af uønskede mennesker ved skydning, primært udført af de 4 store "Einsatzkommandos: A-B-C-D. Det var for hårt psykisk for soldaterne her, at myrde på den måde - mente Himmler! -- Opgaven blev overdraget til chefen Walter Rauf i Afdeling II D, Tekniske Opgaver og hans leder Friedrich Pradel, som var daglig ansvarlig af de tekniske transportopgaver, bl.a. med de millioner af mennesker, man skulle transportere til de tusinder af internerings- og kz-lejre. Efter deres og afdelingens design, fik Berlin-firmaet Graubschat opgaven med at fremstille en speciel lastbil (Sonderwagen/S-Wagen), med et stort gaskammer på ladet og hvor udstødningensgasserne fra lastbilen, blev ledt ind i det lukket gasningsrum på ladet. Den første gas-lastbil blev testet den 3. november 1941 i KZ-Lejren Sachsenhausen, da man lod en flok russiske krigsfanger afprøve gasningsmetoden - alle russerne døde en langsom død i gasrummet. Få dage senere anvendtes lastbilen i praksis under tyskernes offensiv mod Poltava på Krim-halvøen i det sydlige Rusland. Der blev iværksat en større produktion af disse S-Wagen biler i 2 størrelser - en med plads til 50 - 60 personer i gasrummet og en mindre med plads til 25 - 30 personer. Senere fremstillede man S-Wagens med plads til over 110 personer ad gangen. Der var over 20 af disse lastbiler i gang omkring den 23. juni 1942 og 10 andre var under fremstilling. På det godt et år, hvor tyskerne anvendte disse lastbiler, øgedes antallet af enheder, sådan at der var 50 - 60 stykker i gang. Men de enorme mængder jøder og andre, som tyskerne ville have udryddet, oversteg hurtigt tyskernes udryddelseskapacitet og man begyndte derfor i slutningen af 1942 og ved årsskiftet 1943, at bygge stationære gaskamre i mange KZ-Lejre. Men den intensive drift af denne grusomme udryddelsesmåde med disse S-Wagen, betød at ca. en halv million mennesker blev gasset heri. Tyskerne anvendte især disse vogne, når man skulle myrde børn, Man så ikke dem dø den frygtelige død, som tog flere minutter. Ligene af børnene, havde man andre fanger til at slæbe ud af gasrummet og skaffe bort/brænde dem eller begrave dem. -- Læs her hvad Heinrich Himmler sagde i oktober 1943: "Vi kom frem til spørgsmålet: Hvad skulle vi gøre med kvinderne og børnene? Jeg besluttede også her, at finde en klar løsning på dette spørgsmål. Jeg anså ikke kun udryddelsen af mændene, som den mest optimale løsning -- Det vil sige, dræbe dem eller få dem dræbt. Det ville stadig betyde, at kvinderne og børnene ville belaste vore efterkommere, sønner og sønnesønner, med deres afkom, som ville vokse op igen. Den sværre beslutning måtte tages, så alle disse mennesker forsvandt fra jordens overflade!".
