Foto fra nutiden: Chelmno og skovlejren / waldlager. Beskrivelse af fremgangsmåden, når nazisterne ville udrydde en hel befolkning, hvor den første dødslejr var Chelmno, som blev taget i brug den 8. december 1941, da de første ofre blev bragt til Chelmno dødslejren. Disse ofre var jøder fra den nærliggende ghetto i Kolo. Dagen før alle beboerne i Kolo ghettoen skulle udryddes i Chelmno, blev de jødiske indbyggere beordret til at samle foran det Jødiske Råds bygning (Judenrat), som var placeret ved siden af den lokale synagoge. Jøderne fik at vide, at de ville blive transporteret til forskellige steder for at arbejde i markerne og bygge en jernbane. De fik kun lov til at tage håndbagage med. -- Jøderne fra Kolo havde allerede oplevet brutale deportationer til arbejdslejre. Da de samledes foran det Jødiske Råds bygning, troede de, at det værste, der kunne ske for dem, var en ny deportation til en tvangsarbejdslejr. De var klar over konsekvenserne af, at blive deporteret, med udsigt til en hård vinter, men de kunne ikke forudsige de rædsler, der ventede dem. Jøderne fra Kolo havde ikke nogen idé om det endelige bestemmelsessted for deres rejse i de tyske lastbiler. De kunne heller ikke forestille sig, hvad der ville ske med dem i løbet af et par timers tid. De optrådte forvirret, da de efter en kort køretur (ca. 14-15 km.), hvor lastbilerne standsede foran den lukkede port, der førte til slotsområdet i Chelmno. En tysk vagt åbnede porten, lastbilerne kørte ind og porten blev lukket igen. Derefter var der ingen vej tilbage - jødernes skæbne var allerede beseglet. -- I slotsgården blev alle beordret til at stå af lastbiler med deres håndbagage. SS-mændene i gården viste ingen tegn på brutalitet. Tværtimod talte kommandant Lange til de nyankomne på en betryggende måde. De fik at vide, at de ville blive tildelt arbejde i en arbejdslejr i Østrig. Før den lange rejse, var de nødt til at vaske sig i et badehus, og deres tøj skulle desinficeres. Efter den beroligende tale, blev jøderne beordret til at forlade deres bagage i slotsgården og gå ind i en opvarmet hal i stueetagen af slottet. Derinde, blev alle deres personlige ejendele indsamlet i kurve, som polske fanger bar rundt. For at "holde facaden" og spille skuespillet videre, lod tyskerne jøderne se, at deres ejendele var nummererede og at numrene blev skrevet ned i en notesbog, ved siden af navnene på ejerne. På dette tidspunkt, havde SS-mændene stadig held til at vildlede deres ofre. -- Fra hallen blev jøderne i grupper på 35 -40, ført via en trappe til en korridor, hvor der ved dennes udgang, var en dør til to forbundne værelser. Derinde blev jøderne bedt om at klæde sig af. Bevæbnede SS-mænd sørgede for ordrerne blev udført korrekt. De nøgne jøder blev derefter ført gennem et stærkt oplyst korridor, på hvis vægge der var opsat skilte med teksten: "Til badstuen". De samme skilte var opsat langs den trappe, der førte til en stærkt oplyst kælder. -- Hernede ændrede forholdene sig lynhurtigt. Væbnede medlemmer af Schutzpolizei begyndte at jage jøderne brutalt, fra kælderen i retning op mod bagsiden og hermed bag-indgangen/udgangen til slottet. -- Da jøderne kom ud af døren her, var der en træ-rampe, omgivet af et to meter højt hegn. De forjagede jøder begyndte at fornemme en fare, men kunne ikke blive klar over, hvilken slags fare, det var. Den som forsøgte at stoppe før rampen, blev voldsomt skubbet og sparket opad rampen, af de bevæbnede tyskerne. De jøder der var kommet op over rampen og stod med front mod et mørkt rum på en lastbil, blev hurtigt skubbet frem og ind i rummet og ned mod bunden af det. Det hele gik så hurtigt og under brutal opførsel af tyskerne, med høje brøl, så jøderne skreg og alting var stress og forvirring. -- Jøderne blev jaget gennem de åbne bagdøre på lastbilen. I det øjeblik den sidste i gruppen af 35-40 jøder trådte ind i køretøjet, smækkede de tyske soldater bagdørene i og låste dem hermetisk. Lastbilens motor startede og chaufføren tilsluttede udstødningsrøret til en slange, som ledte udstødningen fra motoren via en ventil i gulvet i lastbilens gaskammer, som ladrummet var ombygget til. Efter at motoren var startet, blev udstødningsgasserne hurtigt spredt i kammeret og begyndte at kvæle jøderne i gaskammeret. Medens dette foregik, kørte chaufføren lastbilen med de skrigende og bankende ofre til skovlejren (Waldlager). Efter ca. 6 minutter var alle jøderne i gaskammeret døde og i Waldlager blev ligene begravet i massegrave, som var gravet på forhånd af andre jødiske arbejdere fra bl.a. Lodz. Senere i efteråret 1942, blev ligene gravet op og kremeret i store specialovne, som blev opført i skovlejren (se ved de foregående fotos om dette). -- Denne dag blev i alt 800 jøder fra Kolo, transporteret i lastbiler til Chelmno. Ingen af de 800 jøder overlevede. Personalet i Chelmno dødslejren anvendte denne procedure, dagligt fra den 8. december 1941 til foråret 1943, med næsten ingen afbrydelser.
