Foto af håndgranat nr. 2, som ikke blev kastet under attentatet på Reinhard Heydrich. Denne håndgranat, var udviklet af Kaptajn Pritchard fra SOE (Special Operations Executive), på det tekniske grundlag af en større type håndgranat, som den engelske hær anvendte i nærkamp med fjendtlige kampvogne og panserkøretøjer. Det var en anti-tank granat, model 73 mk. 1. Granaten var meget følsom over for stød eller slag. Den oprindelige granat, var konstrueret som et rør af lærred med en diameter på 8 cm. og en længde på 30 cm., fyldt med 2 kg. sprængstof. Altså en stor og tung sag, som man ikke kunne anvende hos faldskærmsagenterne. -- I toppen af granaten, var der monteret et stødfølsomt stavlignende punkt, bestående af sorte bakelitstave, med en sikringsanordning, bestående af hør polstring i den ene ende og med en blyvægt sat på en slags metalgaffel, som kasteren af granaten kunne kontrollere. Sikringen blev vundet omkring sprængpunktet i modsat retning af bakelitstavene, som kun kunne drejes i retning med uret. For at beskytte granaten mod at sprænge utilsigtet, var der anbragt et bakelit skruelåg. Når man ville kaste granaten, skulle den inden da, skrues på en måde, sådan at granaten blev drejet omkring sin egen akse i urets retning, således at den omvundne sikring ville frigives under kastet via sin egen modsatrettede centrifugalkraft, som i sidste ende førte til, at blyloddet i stålgaflen inde i granaten blev trukket fri og granaten ville eksplodere, når den ramte et eller andet. Man skulle altså ikke tænke på sekunder inden granaten eksploderede, som i normale håndgranater. Granaten var derfor velegnet til angreb på bevægelige mål, som kampvogne, biler, togvogne, skibe, osv. Men omgangen og anvendelsen af denne type håndgranat, krævede nærmest en øvet håndboldmæssig kasteteknik og en vis erfaring hermed, hvorfor dette blev øvet meget grundigt i uddannelsen af alle infanterisoldaterne i den engelske hær. Faldskærmsagenterne anvendte derfor den viste type granat, som var baseret på næsten samme teknik, som i anti-tank granaten i den engelske hær. -- Den tiloversblevne håndgranat og dens indhold og konstruktion og hvordan dens "tvilling" eksploderede, kan ikke rekonstrueres, da det ikke fremgår af Gestapo´s tekniske undersøgelser, hvad der var i og hvordan indholdet i granaten virkede. Men grundlaget var anti-tankgranaten og agenterne i Prag, havde på den viden, hjemmelavet disse 2 specielle håndgranater til brug ved attentatet af Heydrich. Det er derfor utroligt, at man i dag kan se granaten, på det militære museum i Prag. -- Men på grundlag af den ovennævnte anti-tank granat model 73 mk. 1, er konstruktionen forkortet fra bunden med 2 / 3 længde, men bevaret med det stødfølsomme punkt bestående af 4 bakelitstave af en længde på ca. 8 cm. Granaten var fyldt med formet plastisk sprængstof og omviklet med khakifarvet lærred. På denne måde fik håndgranaten udmærkede eksplosive ødelæggelsesevne og nu kun med en vægt på ca. 1 / 2 kg. -- Desuden billede af den lædermappe som indeholdt de 2 håndgranater.
