"Påskeopstanden" (irsk: Éirí Amach na Cásca) fandt sted i Irland i påsken 1916. Her ses en mindeplade om "Påskeopstanden" og nogle af dens oprørsfolk, som blev dræbt her, hvor den er opsat på muren på City Hall (1779), som er nabo til Dublin Castle, viser den irske tekst i gælisk skrift, og den tilhørende engelske tekst. De dræbte kom fra "Irish Citizen Army": Seán Connolly, Løjtnant Seán O´Reilly, George Geochegan og Louis Byrne. -- Opstanden var et forsøg fra militante irske republikanere på, at opnå uafhængighed fra Storbritannien. Det regnes som den vigtigste opstand siden irernes første opstand i 1798. -- Opstanden varede fra 24. april til 30. april 1916 og var planlagt af "Irish Republican Brotherhood". Oprørerne, der bestod af "Irish Volunteers" under ledelse af Patrick Pearse, af "Irish Citizen Army" under ledelse af James (Seán) Connolly og endelig af 200 medlemmer fra Cumann na mBan organisationen, bemægtigede sig nøglepositioner i Dublin. Også andre steder i Irland var der oprørshandlinger, men bortset fra angrebet på en RIC-kaserne i Ashbourne, County Meath, var der tale om mindre hændelser. -- Opstanden blev nedkæmpet efter seks dages kamp, og dens ledere stillet for en krigsret og henrettet. Til gengæld var den med til at bringe den militære gren af irsk nationalisme tilbage, som en dominerende politisk magt (bl.a. Sinn Féin). Ved valget i 1918, det sidste valg der gjaldt hele Irland afholdt til det britiske parlament, vandt republikanerne 73 ud af 105 pladser, ved politisk at undsige Westminster (Regeringen i London) og være for irsk uafhængighed. I januar 1919 sammenkaldte, de endnu ikke fængslede, Sinn Féin-medlemmer den første "Dáil" og dannede ved den lejlighed den irske republik. Da den britiske regering nægtede at anerkende den nye republik/stat, førte det til den irske uafhængighedskrig. -- Den britiske hær rapporterede efter "Påskeopstanden", at den havde mistet 116 mand, 368 sårede og 9 savnede. 16 politifolk døde og 29 blev såret. På irsk side var der tale om 318 dræbte og 2.217 sårede. Volunteers og ICA mistede 64 mænd.