På den sidste af de store bakker, fik jeg dette flotte udsyn ned over Kirkwall, bugten og landskabet omkring. I forgrunden nogle af det skotske højlandsvæg, som producerer den gule Orkneyost.
Kirkwall, denne bys navn, er som over titusinde andre navne på Orkneyøerne, norske navne, Norn-sproget, der er blevet omdannet til engelsk udtale og stavning. Oprindelig hed Kirkwall, Kirkjuvagr, som kom til at hedde Kirkvoe. Det udtales Kirkwaa, der lyder som det engelske Kirkwall. Så derfor fik byen med tiden, omkring 1700, navnet Kirkwall. Ordet betyder The Church Bay, ”Kirkebugten”, og ikke ”Kirkemuren”, som man umiddelbart ville oversætte det til. Men sådan er det gået med de mange tusinder af norske navne øerne har, helt tilbage fra omkring år 800-900 efter Kristi, da de første vikinger kom til øerne. Kirkwall ligger på en stor ø, der opdeles i West Mainland og East Mainland. Byen ligger smukt ned mod Kirkwall bugten. Men oprindelig er navnet Kirkwall ikke ensbetydende , med, at det er St. Magnus Katedralen, der nu ligger ved bugten og som har givet området Kirkjuvagr, Kirkvoeer og sidst Kirkwall navnet. Før St. Magnus Katedralen blev bygget (i årene 1100-1200), lå der en anden kirke, Church of St. Olaf, hvor der i dag kun er en stump mur med en dør i, op til en smal lille gade, som også lå dengang i 1100-tallet.
