Omkring år 1100 var området ved Orphir en kraftcenter for vikingernes herredømme og udvikling på Orkney. På den tid var de store kristne korstog startet til det hellige land, Palæstina og Jerusalem. Her så korstogsridderne den hellige kirke, Church of The Holy Sepulchre, som også var rund, så man efterlignede en del kirker bl.a. i Skotland, efter denne hellige kirke i Jerusalem. Kirken har kun været ca. 6 meter i diameter.
Den stod urørt indtil midten af det attende århundrede. Her blev den delvist revet ned og stenene brugt til en anden kirke, der dog havde kort levetid og som helt er forsvundet uden spor i dag. I starten af 1100-tallet, var St. Magnus i Kirkwall myrdet af Jarl Hakon´s kok, som havde fået en ordre til det. Hakon herskede nu over hele Orkney. Det siges i sagaen, at Hakon drog på pilgrimsrejse til det hellige land, for at sone sin udåd og da han kom tilbage, byggede han denne lille kirke som bodsøvelse. Lige i nærheden, stod der et hus, son blev brugt til kro eller ”Drinking Hall”. Her kunne jarlen ofte ses rave rundt fuld som en allike. Så mon ikke han søgte trøst både i kirken og i "flasken". Da jeg havde kikket mig lidt om på kirkegården og nydt den flotte udsigt ud over Scapa Flow farvandet, kom der en bondemand hen mod mig og sagde, at han gerne ville lukke mig ind i museet og vise mig en video med hele historien og vikingernes virke her. Jeg kunne bare blive derinde til jeg skulle af sted igen. Videoen kunne jeg selv starte og slukke. Det var rart at komme inden døre, og efter at have startet videoen, gik bonden igen og jeg sad alene der blandt vikingernes genfærd i den tomme sal med plads til 20 mennesker. Men videoen var god og flot opsat med det dramatiske liv man levede dengang for 900 år siden. Her gik man anderledes rask til sagerne, man slog hinanden til plukfisk, især hvis man var ham der regerede. Jarler og herremænd levede ikke længe, der var altid en konkurrent til magten, og det var billigt at slagte hinanden dengang. Den der havde flest mænd og land, havde flest penge og havde let ved at ”vippe den anden af pinden”.
