Jeg vender her tilbage til rovmågen, storkjoven, som jeg tidligere har omtalt og som er vist andetsteds i fotoalbummet.
Jeg var på min tur nået ud til Skotlands nordøstligst område, med den meget lille havneby kaldet John O´Groats, som ligger i en fattig egn, men med en enstående natur og en lille havn, hvorfra der sejler en lille personfærge op til Orkneyøerne. Yderst på dette nordøstlige hjørne af Skotland findes der nogle enorme og imponerende flotte klippelandskaber langs kysten rundt om "hjørnet". Området hedder Duncansby og specielt for området er de enorme "stacks", store klippeformationer, som er efterladt ude i havet nær kysten, medens havet har smadret kystens øvrige klipper, sådan at de nu står som kæmpe skildvagter ud foran kysten. På kysten ligger der også et stort fyrtårn. Klipperne er op mod 100 meter høje, nogle steder og havet har dannet/gravet store brede klippespalter ind i kysten. alle steder er der et mylder af alle tænkelige søfugle på kystens klipper og ude på de 2 store "stacks", Duncansby Stacks. Jeg har omtalt stedet tidligere ved fotoet af de lave klippeknolde, hvor sælerne samles omkring og oppe på.
Fotoet her viser området ved Duncansby Stacks, med en mindre Stack, kaldet The Knee i baggrunden. Men i forgrunden ses en storkjove, som sejler op mod mig og forbi mig. Jeg stod oppe på de høje klipper og så pludselig en mørk skygge skille sig ud blandt alle de andre søfugle i luften omkring mig og klipperne. Jeg så hurtigt, at det var en storkjove, der på sin patruljering langs klipperne, havde retning op mod min position oppe på klippekanten. Jeg fik flået mit kamera frem og kastede det til øjet og prøvede at følge storkjovens glidende flugt op langs klipperne op mod mig. Da fuglen var ud for mig, knipsede jeg løs med kameraet og sørme om jeg ikke fik dette foto her, med en elegant, glideflyvende storkjove, som dovent kastede et overbærende blik ind på mig på klippekanten. Fotoet viser selvsagt ikke disse blikke storkjoven sendte mig, men jeg husker dem tydeligt. Dens blik var hvast og koldt beregnende og meget overlegent i udtrykket. Jeg og fuglen havde intens øjenkontakt i flere sekunder, medens den gled nonchalant forbi mig på ca. 2 - 3 meters afstand. sikken intens og fantastisk oplevelse, at se fuglen og mærke dens "ånd" og "aura", dens instinkter og intelligens i de blikke den sendte mig, da den kikkede mig "dybt" i øjnene. ---- Denne klippernes "skraldemand" på sine daglige ture med at rense ud blandt andre syge og døde fugle på klipperne og i havet, eller et hurtigt plyndreraid mod en anden fugl og dens bytte eller unge.
