På et tidspunkt holdt jeg en pause i vandringen og fik mit dyngvåde kamera placeret på en klippeknold og satte selvudløseren til og fik mig stillet op i positur, så der kunne blive taget et billede af mig, formummet i regn - og vintertøj og lignende en druknet mus. Lige her langt inde i dalen kunne jeg mærke, at temperaturen steg lidt og langt fremme ud mod Loch Torridon, kunne jeg sågar se en solbeskinnet bjergside og lidt blå himmel. Det lovede godt for den sidste del af turen. På fotoet ser her vådt og trøsteløst ud, men det var lige det modsatte. Her var umådeligt smukt, trodst regn og dis. Farverne omkring mig var klare og rene, og synet og udsigten til de forskellige bjergmassiver var betagende og storslåede. Jeg fik mig lidt nogenlunde varm te og lidt mad og chokolade og frugt i let silende regn. Men det rørte mig ikke mere, det var åbenbart betingelserne hver dag: Regn, regn, blæst og kulde sådan en juni sommerdag i Skotlands højland.
