Sænkningen af HMS Royal Oak: ---- Den tyske Kriegsmarines u-bådschef Karl Dönitz, havde svært ved, både før krigen og umiddelbart efter krigens udbrud, at få den fornødne opmærksomhed fra den øverste tyske militære ledelse og Adolf Hitler, herunder at få tilført tilstrækkelige øknomiske midler til at opbygge et slagkraftigt u-bådsvåben. ---- Et af midlerne kunne være, at foretage et dristigt og modigt angreb på Englands flåde i Scapa Flow, allerede i krigens start. Hvis dette blev en succes, ville opmærsomheden blive henledt på u-bådsvåbnet og dette kunne bruges til en stor propagandaindsats, som Nazityskland ville tage imod med kyshånd. Man ville kunne eksponere den tyske races overlegenhed, vilje, mod og stolthed og måske manipulere og begejstre Hitler til at øge bevillingerne til u-bådsvåbnet og de karrieremuligheder det så ville betyde for Dönitz og andre officerer i u-bådstjenesten. ---- Ligeledes kunne angrebet også føre til 2 marinetaktiske løsninger, som også skulle være begrundelsen for tilladelsen til operationen. ---- 1. Angrebet ville antagelig få Den Britiske Flåde til at rømme Scapa Flow og dermed minimere briternes muligheder for effektiv blokade af sejladsen i Nordsøen, hvorved Tyskland ville få meget større muligheder for at angribe de kommende atlantiske skibskonvojer til England. ---- 2. Endelig ville angrebet også tjene som et symbolsk gengældelsesslag mod englænderne og det samme farvand, hvor den tyske Højsøflåde måtte overgive sig og sænke sig selv, efter Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig. ---- Karl Dönitz håndplukkede Kaptajn-Løjtnant Günther Prien på u-båden U-47, til opgaven. Angrebet blev fastsat til at blive udført om natten den 13/14. oktober 1939, hvor tidevandet ville være højest og natten uden måneskin. ---- Dönitz befalede Prien til at sejle ind i Scapa Flow fra østsiden via Kirk Sound, nord om øen Lamb Holm, en lille lavtliggende ø mellem Burray og Orkney Mainland. ---- Da Prien ankom til østsiden af Orkneyøerne og farvandet Scapa Flow, forvekslede han imidlertid den sydligere passage Skerry Sound med den rute, som han skulle anvende. Da han pludselig indså sin fejltagelse, at U-47 var på vej mod denne smalle blokerede passage Skerry Sound, tvang det ham til hurtigt, at vende u-båden i retning mod nordøst, så oplyst af nordpolarlyset, listede u-båden ind mellem de sunkne blokskibe Seriano og Numidian, men blev midlertidigt holdt tilbage af et kabel fra Seriano. ---- U-båden blev kortvarigt truffet af en taxi´s forlys inde på land, men chaufføren bemærkede ikke noget og slog ikke alarm. Da Günther Prien og U-47 sejlede ind i målområdet præcis kl. 00:27 den 14. oktober, skrev Prien triumferende i u-bådens logbog: " Wir sind in Scapa Flow!!! (Vi er i Scapa Flow!). ---- Vel inde i farvandet, satte Prien en sydvestlig kurs over flere kilometer, inden han ændrede retning igen. Til hans overraskelse var der ikke nogen opankrede flådefartøjer at se og farvandet så ud til at være øde og forladt. ---- Prien og tyskerne havde ikke kendskab til, at briternes Admiral Forbes havde beordret næsten hele Hjemmeflåden til de vestskotske fjorde. ---- Hvad Prien desuden ikke vidste og kunne forudse, var, at hans u-båd havde haft direkte kurs mod 4 britiske krigsskibe, bl.a. den helt nye lette krydser HMS Belfast, som lå for anker ud for øen Flotta og Hoy ca. 8 km. væk. ---- På retursejladsen bagud, opdagede udkikken på u-bådens bro, slagskibet HMS Royal Oak, som lå ca. 4000 meter væk mod nord. Prien katalogiserede korrekt, at skibet han så, var et slagskib i den britske skibsklasse "Revenge Class". Bag HMS Royal Oak og næsten usigtbar sås et andet skibs bov. Prien troede fejlagtigt, at dette skib var af slagskibsklassen Renown Class, hvorfor den tyske marineefterretningstjeneste senere fastslog, at slagskibet måtte være HMS Repulse. I virkeligheden var det et gammelt skib fra 1. Verdenskrig, proviantskibet Pegasus. ---- På fotoet (et nutidigt foto) af området, som U-47 brugte, til at sejle ind i Scapa Flow, kan man også se de nutidige vejdæmninger, som under 2. Verdenskrig og efter U-47´s angreb inde i Scapa Flow, blev opført som stendæmninger (The Churchill Barriers) fra ø til ø. Hermed blev al sejlads og u-bådsangreb forhindret. Bygningen af de 3 dæmninger var en direkte ordre fra Winston Churchill. På fotoet ses Churchill Barrier nr. 1, som nu blokerer Kirk Sound, som dengang var Prien's adgang ind i Scapa Flow (den stiplede linie). Med opførelsen af de andre 2 dæmninger, blev den østlige adgang til Scapa Flow, afbrudt ved at forbinde Lamb Holm, Glimp Holm, Burray og South Ronaldsay til Orkney Mainland. ---- Dæmningerne blev fortrinsvis bygget af italienske krigsfanger (se evt. menupunktet Orkney foto 1 + 2. ---- The Churchill Barriers, som dæmningerne kom til at hedde, blev først bygget færdige i september 1944, men blev ikke anvendt til vejdæmninger før krigen var slut. ---- I dag fungerer de som vigtig infrastruktur på Orkneyøerne, hvor hovedvejen A961 forbinder de sydlige øer.
