Ubådsjageren på fotoet er krigsskibet, Sloop/Black Swan-klassen, HMS Kite (U 87) på 1350 tons, søsat den 1. marts 1943. Disse mindre letbevæbnede, men mellemhurtige krigsskibe (maximum 20 knob, ca. 37 km./timen), var en effektiv konvojbeskytter senere i krigen (fra foråret og sommeren 1943). Sammen med andre lette konvojeeskorteskibe (f.eks. fregatter og destroyere), patruljerede disse konstant, jagtende ubåde omkring konvojerne på deres vej over Atlanten. -- Lakonisk bemærkning i rapport vedrørende sænkningen af tysk ubåd: "U-504, sænket af krigsskibe fra 2. Support Group, som bestod af HMS Kite, Wren, Woodpecker, Wild Goose og Woodcock den 30. juli 1943. -- HMS Kite´s kaptajn på tidspunktet, da man sænkede U-504, var Lt.Cdr. W.F.R. Segrave. -- Den 20. august 1944, da HMS Kite var kommanderet af Lt.Cdr A.N.G. Campbell og på eskorteopgave for fragtskibskonvojen JW 59, der havde sejlet fra Loch Ewe i Skotland til Murmansk i det norligste Rusland, den 15. august 1944, fik en af de andre eskortefartøjer, destroyeren HMS Keppel (D 84), kl. 20:45, den 20. august 1944, en u-bådskontakt på skibets styrbord side. Sammen med HMS Kite og et Swordfish torpedofly fra hangarskibet HMS Vindex (D 15), blev u-båden overfaldet med dybdebomber. De jagede U-båden hele natten med deres "foxers" (anti u-båds torpedosøgeudstur, der anvendtes mod de tyske, såkaldte Gnat-torpedoer. "Foxerne", som var nogle rørlignende metaltingester, blev slæbt i wirer efter krigsskibet), men jagten var forgæves, man fandt ikke u-båden. Om morgenen kl. 06:04 den 21. august, havde HMS Kite nedsat sin hastighed til kun 6 knob, for at udrede skibets udlagte "foxers", hvis wirer var blevet snoet omkring hinanden i nattens u-bådsjagt. Da HMS Kite med denne ringe hastighed, var et sårbart torpederingsmål - affyrede den tyske u-båd U-344, tre F.A.T. torpedoer mod HMS Kite (U-344´s kaptajn Ulrich Pietsch troede fejlagtigt, at hans torpedomål var et større skib i Dido-klassen, en let krydser). HMS Kite blev ramt af to torpedoer, som eksploderede på styrbords side, så skibet staks krængede over til den ene side. Agterstavnen på skibet blev sprængt af og flød nogle få sekunder, inden denne sank. Skibets bov holdt sig flydende i ca. et minut, og derefter sank denne og resten af skibet ned i det nordatlantiske iskolde dyb, i en stejl vinkel. Sænkningen skete oppe i den nordligste del af ishavet i Barentshavet på positionen 73.01N, 03.57E. -- Kl. 07:30, stoppede destroyeren HMS Keppel på positionen, for at samle overlevende op, medens de to andre krigsskibe HMS Peacock (U 96) og HMS Mermaid (U 30), bevogtede redningsaktionen. HMS Kite havde 226 besætningsmedlemmer ombord og hovedparten af dem gik ned med skibet. Cirka 60 mand måtte kaste sig i det iskolde frosne hav og prøve at svømme væk fra det synkende skib, men kun 14 af de ca. 60 overlevende i vandet, kunne reddes fra det iskolde vand - de frøs ihjel og druknede næsten med det samme - 5 af de 14 reddede sømænd, var allerede så nedfrosne af opholdet i havet, at de døde om bord på destroyeren HMS Keppel og blev senere begravet på havet. Kun 9 mand af HMS Kite´s besætning overlevede. HMS Kite deltog i sænkningerne af følgende tyske u-både: U-449, U-462, U-504, U-226 og U-238, hvor U-504 og U-238 primært blev sænket af HMS Kite´s dybdebomber. -- Den tyske u-båd U-344´s skæbne efter sænkningen af HMS Kite, blev meget kort, for allerede dagen efter, blev den overrasket af et Swordfish torpedofly fra eskadrille 825, der var baseret på hangarskibet HMS Vindex. U-båden lå uddykket og blev ramt af en af flyets dybdebomber og sank omgående, hvorved hele mandskabet omkom. Positionen var nordvest for Bjørneøen i 74.54N, 15.26E. U-båden opnåde kun 67 dage på havet og fik kun sænket HMS Kite, inden den selv måtte lade livet. -- HMS Kite hørte oprindeligt til 2. Support Gruppe, som var "u-bådsjægere", samlet i særlige flådeenheder, hvor den omtalte enhed, var ledet af den berømte kommandør Frederick John Walker, populært kaldet "Johnnie Walker" (whisky-mærke) fra The Royal Navy. Hans "flagskib" var normalt altid sluppen HMS Starling, som var samme type krigsskib, som Kite, Peacock og Mermaid. Men Walker opererede ikke i de arktiske farvande, men kæmpede primært med sin supportgruppe 2 på midtatlanten og med jagt på u-både omkring de primære konvojer, som afgik og ankom fra USA og Canada. 2. Supportgruppe var ikke underlagt de enheder, som indgik i selve konvojeskorttjenesten, men kunne operere uafhængigt af disse opgaver. Men et par gange, da HMS Starling var til reparation/service, havde Walker ledelsen fra HMS Kite. -- 2. Support Gruppe bestod normalt af HMS Wren, HMS Woodpecker, HMS Wild Goose, HMS Cygnet og HMS Kite, men var delvis opløst, da "Johnnie Walker" pludselig døde af overanstrengelse på et hospital i Liverpool, den 9. juli 1944, 48 år gammel. Han havde lige været en væsentlig del af succeen, med at holde de tyske u-både totalt væk fra invasionsområdet på D-Dagen i Normandiet den 6. juni 1944. Mange u-både blev ved den lejlighed sænket af Walker og hans enheder. -- Den arktiske konvoj JW 59 bestod derfor af andre enheder, hvorunder altså HMS Kite deltog. -- Kaptajn F. J. Walker´s kommandørkarriere: Sloop HMS Stork (L 81 / U 81) fra september 1941 til 1. august 1942 - Sloop HMS Starling (U 66) fra 21. marts 1943 til 7. juli 1944, som leder af 2. Supportgruppe. -- Ud over disse opgaver deltog han i utallige andre store opgaver og missioner, ligesom i de første år af krigen havde kommandoen over eskorteenheder tilknyttet den givne konvoj og altså ikke support-enheder.
Walker var skyld i og medvirkede i sænkningerne af omkring 35 tyske u-både under krigen (midten af 1941 til juli 1944) - en bedrift, som ingen anden under krigen opnåede! Han blev dekoreret flere gange og havde bl.a. udmærkelsen DSO m/3 bjælker. Se ovenfor i det store tekstafsnit, hvor der er link til en helt speciel web-side om HMS Kite og dens besætning.
