En Short Sterling fra 75. Royal New Zealand Air Force buldrer her forbi. Flyet udvikling og producering blev, som normalt i england foretaget iht. bekendgørelser og regler fra forsvarsministeriet, hvor man her opstillede de gældende onsker og krav til de specifikationer et givet fly nu skulle have, for at det kunne løse R.A.F.´s hensigt med det. -- Short Sterling bombeflyet blev designet ud fra betegnelsen: Heavy bomber (tung/svær bombemaskine). -- Fabrik: Short Brothers, Rochester Short Bros. and Harland, Belfast og Austin Motor Company. Design: Arthur Gouge, men med grandlag i flyvebåden Short Sunderland. - Testflyvning: 14. maj 1939. I aktiv tjeneste August 1940. Besætning: 7 – 8 mand. "Pensioneret": 1946. Primære flyvevåben, som anvendte Sterlings: Royal Air Force, Royal Canadian Air Force, New Zealand og Egypten. Produceret i tidsrummet: 1939-1943 i et antal af 2.383 fly. -- Tekniske specifikationer gældende for Short Stirling Mrk. III.: Længde: 26,59 m. Spændvidde 30,20 m. Højde 6,93 m. - Vingeareal 135,63 m². - Tom vægt 19.595 kg. - Lasteevne: Maksimal startvægt 31.751 kg. - Motor 4 × Bristol Hercules XVI stjernemotorer a´ 1.650 hk motorydelse. Tophastighed 435 m/t (ved 4.420 m. over havet). - Marchhastighed: Model III, som fremkom i 1943, war identisk med forgængeren, på nær et nyt ryg maskingeværtårn og de bedre ydende motorer Hercules VI eller XVI, som kunne klare 1.635 hp (1,200 kW) og som øgede flyets topfart fra 410 km/timen til 435 km/timen. Rækkevidde 3.235 km med 1.588 kg bomber. 950 km med 6.350 kg bomber. Tophøjde 5.182 m. Bevæbning: 8 × 7,7 mm maskingeværer. Bombelast maksimum 6.350 kg. -- Sterlingflyet blev sidst på året 1943, taget ud af den strategiske Bombercommando´s flystyrker og overgik til andre vigtige krigsopgaver, som f.eks. nøgletogter mod vigtige tyske måls og øminelægning i de tyske og danske farvande. Flyet kunne have 4 store søminer med. På det skæbnesvangre minelægningstogt, som Short Sterlingflyet nr. EF 137 AA-E deltog i, var der 4 andre Sterlingfly med fra eskadrillen. De mistede et mere, så der kom kun 3 Sterlings hjem. Hele mineringsmissionen bestod i, at 114 R.A.F. bombefly om natten den. 23. april 1944, foretog mineringer flere steder i Østersøområdet. Man mistede "kun 3 Halifax bombemaskiner og altså de 2 Stirlings ud af de 114 maskiner som deltog i togtet. -- Læs under de andre fotos meget mere om hændelserne, fakta og oplysninger om tiden i Danmark og flykrigen mod Tyskland. Se og læs ligeledes om selve hændelsen med Short Sterlingflyet og dets besætnings skæbnesvangre styrt ved Vemmenæs på Tåsinge. Oberfeldwebel Rudolf Frank of 3./NJG 3. ---- Eskadrillen fløj med Wellingtons flyene 291 bombetogter, 24 minelægningstogter og 1 fototogt. Med deres Short Stirlings fly fløj man 103 bombetogter og 103 minelægningstogter. til sidst fløj de med Avro Lancastereflyet 118 bombetogter og 18 minelægningstogter. I alt blev det til 584 bombetogter og 149 minelægningstogter og med andre togter blev det til i alt 739 togter som svarede til følgende anvendte antal fly og deres togter: Wellingtonfly: 2540 flyture med et tab på 74 fly svarende til en tabsprocent på 2,9 %. Deres Short Sterlingfly fløj 1736 flyture med et tab på 72 fly som svarede til en tabsprocent på 4,1 %. De mange minelægningstogter var farlige, da de ofte var få fly afsted og var sårbare for natjagerangreb og flak - de var nemmere at spore og angribe og Short Sterlingflyet var vanskelige at flyve, især efter skader fra beskydning. Lancasterflyet som eskadrillen havde til sidst i krigen fløj 3741 flyture med kun et tab på 47 fly (tabsprocent på kun 1,3 %). I alt blev flyturene på 8017 med et tab på 193 fly (tabsprocent på 2,4 %). Eskadrillen mistede altså ca. 1200 - 1500 flyvere samlet med de 3 flytyper. Samlet blev eskadrillen den enhed i Bomber Commandoen, som mistede det anden største antal fly og flyvere. Eskadrillen fløj det fjerde største antal togter i Bomber Commandoen og var den eskadrille som fløj de fleste togter i Bombercommandoens gruppe 3. Eskadrillen kastede også den tredie største last bomber i Bomber Commandoen, nemlig ca. 21.600 tons bomber og 2344 miner, som var det anden højeste kastede antal miner i Bomber Commandoen under krigen.
