TYSKERNE ANGRIBER OVER EN BRED FRONT FRA LANDSBYEN HOOGE I NORD TIL HILL 60 I SYD. ---- Kort over slagmarkerne dækkende områderne øverst mod nord ved landsbyen Hooge, Sanctuary Wood, Hill 62, Hill 61, Observatory Ridge, Mount Sorrel, Armagh Wood og sydligst ved Hill 60. ---- Kortet viser frontlinierne før og efter det store tyske angreb 2. juni 1916, de militære enheder, angrebsretninger, modangreb osv. ---- Kortet kan udskrives eller du kan gemme og forstørre det på din PC. ---- I begyndelsen af juni 1916 befandt Det Canadiske Korps sig stadig i området omkring Ypres i det nordvestlige Belgien, hvor korpset holt en fremskudt front, som strakte sig fra St. Eloi til højre til landsbyen Hooge til venstre (set fra britisk side fra Ypres mod sydøst). ---- 2nd Division holdt St. Eloi sektoren (højre flankefront). Midtfronten holdt 1. Canadiske Division i nærheden af Hill 60. ---- Til venstre var frontlinien meget skarpt trukket ind i fjendtligt territorium, 3. Canadiske Division holdt derfor de eneste af højdedragene omkring Ypres, som stadig var i De Allieredes hænder. De højeste punkter i terrænet i denne sektor bestod af Mount Sorrel, Hill 61 og Hill 62, før højdedragene fladede ud gennem Sanctuary Wood, over en åben dal, kendt med navnet ‘The Gap’, til landsbyen Hooge, som lå på vejen Menin Road. Bakkerne Hill 61 og 62 var også navngivet som Tor Top. Fra Hill 62 gik der en højderyg kaldet Observatory Ridge mod vest mellem Armagh Wood på den sydlige front og Sanctuary Wood længere oppe, nord for højderyggen og længe tilbage lå området kaldet Maple Copse. ---- Over for 3. Canadiske Division, var det den 26. og 27. Tyske Infanteri Division under 13. Badenwürttemberg Corps, som havde hersket på det højere terræn i ca. 6 uger. Tyskernes besiddelse af dette område kunne fremtvinge en Allieret tilbagetrækning fra dette fremskudte frontafsnit og samtidig forsinke planlægningen og klargørelsen til den store offensiv i Frankrig ved Sommefloden den 1. Juli 1916, en offensiv, som tyskerne kendt til. ---- Den sidste halvdel af maj 1916 havde været usædvanlig stille og fredelig. Men i juni 1916, blev den unaturlige ro brudt ved et uregelmæssigt bombardment fra Hill 60, som tyskerne havde i deres hænder. Bombardementet døde ud, da natten indtraf, dog efterladende en mistanke om, at det var et forspil til et tysk angreb. Men beskydningen var bare tyskernes måde at vise canadierne, at de stadig var der og ikke havde i sinde, at byde op til kamp gennem pigtråden den nat. ---- TORNADO AF ILD. Om morgenen den 2. juni 1916 kl. 09:00 serverede tyskerne et nyt bombardement, men nu i mangedoblet vildskab! Granaterne væltede ned over den 7. Canadiske Infanteri Brigade og endnu mere over den 8. Canadiske Mounted Rifles Brigade (C.M.R.). Hårdest ramt af alle blev 4. C.M.R., som lå i udkanten af Armagh Wood, med en tabsprocent på 89. Af 702 mand i 4. C.M.R. Bataljon kom kun 76 mand gennem bombardementet og angrebet bagefter i levende live! ---- Sprøjtende jord, mudder, sten og flammer pulsede gennem de granatsprængte træer i Armagh Wood, Sanctuary Wood og Maple Copse. Sorte eksplosionsskyer af shrapnel indhyllede Mount Sorrel, Tor Top og Observatory Ridge, og i 4 timer smadrede denne voldsomme tornado af ild de Canadiske positioner i skyttegravene og området i øvrigt, buldrende ind i trækronerne, smadrende og hvirvlende våben og udstyr... og af og til menneskekroppe op i luften. ---- General Mercer og Brigadier-General Williams, som var i 4. Canadiske Mounted Rifles område, da bombardementet startede, blev begge ofre herfor - General Mercer prøvede at komme tilbage gennem spærreilden, men blev såret nær Armagh Wood, hans assistent Lieutnant Gooderham, fik ham trukket ned i en grøft. Da tyskerne fejede hen over 4. C.M.R. i den første angrebsbølge, undslap General Mercer og hans assistent deres skjul, men bare for at blive dræbt af en egen britisk granateksplosion, som var den fjerde gang spærreild, som englænderne og canadierne støttede det canadiske infanteris modstand med. Williams, som blev såret, blev taget til fange af tyskernes infantri til sidst i angrebet mod de canadiske skyttegrave. ---- Tyskerne angreb også i Mount Sorrel området, efter at have fået 4 store miner til at eksplodere lige foran de canadiske skyttegraves positioner kl. 13.00. Skyttegravene var derved blevet helt smadrede og alle skyttegravens canadiske soldater var dræbte, heraf næste alle inden minerne blev eksploderet. ---- 4 bølger af gråklædte tyskere kom let fremad, sikre på, at deres eget artilleri havde fejet al modstand væk - her i det klare solskin denne tidlige eftermiddag. ---- Små grupper af overlevende canadiske soldater fra 1. og 4. C.M.R., men gansk få, kæmpede med bomber og bajonetter. Maskingeværer fra The Patricias og 5. C.M.R. Bataljon, på flankerne, beskød de tyske linier, men kun på den højre side af tyskernes flanke blev de foreløbig holdt stangen. ---- Ved tyskernes højre flanke ved Sanctuary Wood, holdt et kompagni fra The Patricias, som havde undgået det værste under bonbardementet, stand i 18 timer, medens 2 kompagnier fra The Patricias lidt bagved, holdt tyskerne fra at få forsyninger frem fra deres linier, indtil canadierne var blevet bemandet og forsyningerne kommet frem. ---- Da tyskerne til sidst gik frem var det forbi, efterladende mange døde. Bataljonen havde 150 dræbte, inklusive den kommanderende officer, Lieutenant-Colonel H.C.Buller, tidligere Militær sekretær for HRH The Duke Of Connaught, Governor-General af Canada. ---- Mod øst og syd øst for Maple Copse, blev tyskerne ramt af præcis ild fra 5. C.M.R., som holdt nogle gode stillinger bag 1. og 4. C.M.R. Bataljonerne, men en sektion af 5. Battery, Canadian Field Artillery, blev løbet over ende af tyskerne. Alle sektionens 20 soldater blev dræbt. De kæmpede heroisk, med deres tromlerevolvere mod overmagten og 2 18-punds kanoner blev erobret af tyskerne, som dog blev generobret i en senere kamphandling. ---- Sent på eftermiddagen stoppede tyskerne fremrykningen og gravede sig ned 500-600 meter vest for deres udgranspunkter om morgenen. ---- De havde ved offensiven erobret Mount Sorrel, Hill 61, Hill 62 og det meste af Armagh og Sanctuary skovene. ---- Tililende canadiske reservebataljoner, herunder 7. Bataljon (Korporal Ewen Nicholson´s enhed) og enkelte engelske styrker og ikke mindst den 10. Canadiske Bataljon´s maskingevær-sektioner og den Canadiske Motor Machine Gun Brigade, fik stoppet det tyske stormløb og lukket af for tyskernes fremtrængen. ---- Sir Julian Byng, som succesfuldt havde støttet General Alderson som Corps Commander efter kampene i april ved St. Eloi, beordrede alle de tabte områder tilbageerobret i løbet af natten. ---- Der var 8 canadiske modangreb den aften og nat og det lykkedes canadierne at erobre noget af det tabte terræn tilbage fra tyskerne, men alle de vigtige terrænmæssige højdedrag og udsigtspunkter, Hill 62, Hill 61, Hill 60 og Mount Sorrel beholdt tyskerne. ---- 4. C.M.R (Canadian Mounted Rifles Brigade) mistede altså over 600 mand, da tyskerne fejede ind over fronten i 4 tætte bølger af soldater, efter et af de mest intense bombardementer i 1. Verdenskrig til dato - over en million granater buldrede over fronten og smadrede de canadiske skyttegrave totalt den dag. Et helt kampagni ("The Pats"), som lå fremskudt i fronten ("The Loop"), blev sprængt i luften af en tysk tunnelnedgravet mine, sådan at resterne af kompagniet faktisk kom til at skyde tyskerne i ryggen, da de fejede gennem de canadiske liner på højre flanke på frontafsnittet. ---- Se videre i teksterne under de følgende fotos.
