Armagh Wood, der lå mellem Hill 62 og Observatory Ridge og Mount Sorrel og Hill 60 - der er ikke meget tilbage af skoven! Udsynet på fotoet er fra et bakkedrag kaldet Observatory Ridge nord for Mount Sorrel. Dette er det område i eller lige uden for skoven hvor maskingeværskytten Corporal Ewen Nicholson blev dræbt, mellem kl. 07:15 og kl. 10:00, den 3. juni 1916, da 2 kompagnier fra 7. Canadiske Bataljon, herunder Nicholson´s maskingeværenhed, foretog et modangreb op mod de tyske skyttegrave på Mount Sorrel, som tyskerne havde erobret dagen før i deres nøje og overvældende angreb på de canadisk besatte skyttegrave sydøst for byen Ypres. 7. Bataljon´s modangreb mislykkedes og de måtte under store tab trække sig tilbage. Corporal Ewen Nicholson´s maskingeværsektion var også med i fremrykningen - se på kortene på de andre fotos, hvor pile viser maskingeværsektionens stillinger og fremrykning (nederste venstre hjørne på kortene).