Private George McCann - Servicenummer: 14429060 - Tjenestested: 719. Bataljon, Royal Scots. Han dræbtes den 17. april 1945 kun ca. 14 dage før Anden Verdenskrig sluttede, i en alder af kun 19 år. George McCann var søn af James og Minnie McCann fra byen Portadown, County Armagh i Nordirland. Sønnens navn er opført på mindestedets monument i Seagoe Parish Church i Portadown. Her er ligeledes hans forældre mindet med indskriften: McCann. In Loving Memory Of A Dearly Loved Wife And Mother Minnie McCann Who Died 28. April 1973. Also Her Beloved Husband James Who Died 11. July 1974. - I slutningen af april 1945 var mange af de tyske KZ-Lejre blevet befriet og nazisternes og det tyske folks helt ekstreme forbrydelser mod menneskeheden var delvis kendt af de fleste soldater. Mange militærfolk i De Allieredes hære vidste nu hvorfor de måtte kæmpe og besejre Tyskland - og også dø herfor - Men bittert var det når så unge mænd blev dræbt så tæt på krigens slutning - Nogen vil sige meningsløst - men samtiden mente ofte noget andet - Men døden er endegyldigt og George McCann´s forældre måtte leve med dette frygtelige savn af deres søn resten af livet. De var endnu et forældrepar, blandt de millioner af forældre over hele kloden, som mistede en af deres børn for altid. R.I.P. George McCann og alle de millioner andre faldne i Anden Verdenskrig.