Regionen Nord-Pas-de-Calais i det nordøstlige Frankrig nær Cap-Gris-Nez på vej mod kanalkysten kl. 08:30 den 29-05-2013. Turen udgik fra Ypres i Belgien og til området syd for Calais og videre til campingpladsen i Albert ved Somme-floden.
På min vej til Den Engelske Kanalkyst fra Ypres i Belgien (kørte allerede kl. 05:00), holdt jeg en pause kl. 07:00 om morgenen ved byen Watten i Frankrig (vej nr. 26 Rue De La Montagne). Her lå der et historisk område med en middelalder vindmølle og et kloster ved navn L´Abbaye Notre Dame du Mont. Under Anden Verdenskrig var der heftige kampe omkring byen den 17. maj 1940 hvor bl.a. den senere berømte SS-Hauptsturmführer Jochen Peiper "udmærkede" sig. Mit foto fra 29-05-2013.
Vindmøllen i Watten, som blev bygget i 1731, men gik til grunde i 1929. Vindmøllen blev genopbygget i 1996-1998. Området omkring Watten er rig på kulturhistoriske minder - se links til dette område i tekstafsnittet - bl.a. med et link til et museum og en tysk bunker, som blev brugt til produktion og affyring af de tyske V-2 raketter mod London i efteråret 1944.
Den 17. maj 1940 nåede nogle tyske tropper til bl.a. Watten under slaget om Frankrig. Den senere berømte og massakredømte SS-Hauptsturmführer Jochen Peiper deltog her som delingsfører i 11. Kompagni af 1. SS Division Leibstandarte SS Adolf Hitler (LSSAH). Kampene var meget hårde og han blev hurtigt forfremmet til kompagnichef, efter hans kompagni udslettede et britisk artilleri batteri på bakkerne ved Watten. Peiper fik på den baggrund tildelt det tyske Jernkors og forfremmet til Hauptsturmführer (Kaptajn).
Hauptsturmführer Jochen Peiper. Foto af ham under retssagen efter krigen mod ham for massakren på de amerikanske soldater i Baugnetz dec. 1944. Læs mere om ham og denne krigsforbrydelse i menupunktet Ardennerne - Bastogne.
Få kilometer vest for Watten var tyskerne i 1944 i gang med at opføre et enormt bunkerskompleks for deres affyringer af V1 flyvebomberne og de planlagte V2 raketter også. Området er i dag et museum for V1-V2 bunkeren og hedder. Eperlecques-Bunkeren nær landsbyen Les Sars. Ved de næste fotos er historien om dette sted og et amerikansk bombeangreb og en navngiven bombemaskine og dens besætnings skæbne beskrevet.
Watten og det enorme beton bunkerkompleks, Eperlecques-Bunkeren, som skulle huse tyskernes V1 og V2 terrorraketter mod England - Et sted blandt mange andre affyringssteder i Frankrig, Belgien og Holland. Se og læs ved de følgende fotos om en af de historier der knytter sig til de mange steder man møder på sin rejse i Frankrig og for så vidt i hele Europa med relation til de 2 store verdenskrige.
Historien om bombeflyet og besætningens skæbne under og efter angrebet på bl.a. V1 og V2 affyringsstederne i Nordfrankrig, herunder byen Watten og området her 2. februar 1944. - Det amerikanske bombefly ”Ruth-Less”, var en tidlig specifikation af B-24D Liberator bombeflyet, med serienummeret B-24D-25-CO4124282. The Consolidated Aircraft Company byggede "Ruth-Less” 'i løbet af november 1942 på deres fabrik i San Diego, Californien. Flyet tilhørte den amerikanske 44. Bombegruppe og gjorde tjeneste i nr. 506. eskadrille på basen i Shipdham vest for Norwich i regionen Norfolk på Englands østkyst og var sammen med over hundrede andre B-24 Liberator bombefly fra andre eskadriller i England, taget af sted kl. 11:05 den 2. februar 1944 på en bombe mission mod Calais området i Nordfrankrig, herunder med deres primære mål V1-raket bunkeren ved byen Watten sydøst for Calais. - Flyet havde navnet: "RUTH-LESS" (navnet betyder også: "Hensynsløs", hvis man staver det i et ord, men her har man leget med ordet og indflettet pigenavnet Ruth som en del af ordets betydning. Navnet kan så evt. betyde at man ærer en kvinde ved navn Ruth, som måske havde relation til besætningens pilot/besætningsmedlem, eller også at pigenavnet henviser til at hun var ruthless og altså hensynsløs og nok her i betydningen af at tyskerne ville opleve hensynsløshed fra denne besætning og bombefly.) Bombemaskinen havde nr. 41.24282 BAR Y. I dag ses en mindeplade ved Friston (nær gammel WW2 R.A.F. Flyvebase, vest for Eastbourne på sydkysten af England, hvor bombeflyet styrtede ned kort før forsøget på at lande det svært skadede fly. – Læs videre ved de andre fotos om den historie.
Foto af flyets venstre forende med navnet Ruth-Less og påmalede indifikationer om togter og nedskudte tyske jagerfly. - Piloten 1. St. Lieutnant James O. Bolin ASN 0-424895, som stammede fra Pine Bluff, Arkansas, kunne ikke ramme målet ordentligt under sin første bombekaste indflyvning over målet og efter at bomberne var kastet over bunkerområdet ved Watten, under sin anden indflyvning, blev flyet ramt af fjendtlig beskydning (kaldet flak). Skaderne var omfattende og 3 af flyets 4 motorer blev skadet, men inden de var ude af målområdet blev også den 4. motor ramt og forårsagede at flyet lækkede benzin. Piloten J.O. Bolin indså, at de ikke ville kunne nå eller klare at flyve tilbage til deres hjemmebase på Shipdham i Norfolk. Bolin satte derfor kursen mod det sydøstlige af England, Beachy Head nær Eastbourne hvor bl.a. den lille flyveplads Friston lå.
Piloten/radiooperatøren nåede at etablere deres identifikation over for luftbasen og skulle cirkle en tur over byen Eastbourne, inden de kunne foretage en landing på Friston basen. Flyet skulle dog over en bakkekam og flyve gennem de lavthængende skyer inden de kunne flade ud og lande på Friston basen. Bombemaskinen fløj til sidst på kun en motor, de tre andre motorer kørte uregelmæssigt og mange vigtige flyveinstrumenter i cockpittet var ødelagt. Flyet kunne ikke holde sin højde og kom for lavt ind og kunne ikke klare at flyve over bakken (Butts Brow, Downs).
Foto af mindepladen ved nedstyrtningsstedet i Friston nær Eastbourne, England, hvor man kan se informationerne om flyet og navnene på besætningsmedlemmerne og hvor de kom fra i USA. Nogle af de senere indsamlede øjenvidneberetninger, beretter bl.a. følgende: Mrs. Ellen Barrow og andre i deres haver omkring Friston, hørte flyet og spekulerede på, om det kunne være en enlig tysk ”Raider”. Men motorerne lød uregelmæssigt og flyet fløj meget langsomt og lavt lige hen over hustagene. Mrs. Barrow så en flyver stående i flyets ene sideluge, hvor de midterste maskingeværer var monteret i begge sider - hun husker, at hun hviskede og ønskede af hele sit hjerte: "Skynd jer hjem, drenge". Flyet fløj lige før styrtet lavt på højde med hustagene og folk i deres haver kunne se flybesætningen gennem vinduerne i bombeflyet.
B24 bombeflyet Ruth-Less med en anden besætning poserende foran flyet. Der er her ikke tale om den besætning, som omkom ved styrtet i Friston. Flyet her og de fleste andre bombefly i både de britiske og amerikanske bombestyrker skiftede ofte kortvarigt besætninger i løbet af flyets bombetogter - man skulle hele tiden tilpasse kapaciteten ift. flyservice, fridage m.m. Mange fly og besætninger overlevede kun få togter og blev skudt ned eller styrtede ved uheld o.a.
Forenden af bombeflyet Ruth-Less - B-24D No. 41.24282 BAR Y. Her er det et foto med nogle af den besætning som omkom ved styrtet i Friston. Man har kunnet identificere personen til højre i fotoet som Sergent J.L. Wilson fra Easley i South Carolina, USA. Han var flyets agterskytte og blev i første omgang reddet ud af det knuste fly og kørt på hospitalet i Eastbourne, hvor han kort efter døde af sine kvæstelser.
Foto af nedstyrtningsstedet, hvor man kan se flyet totalt knust og brændt. Her fortsatte øjenvidneberetninger om styrtet: En skoledreng, Derek Wilkinson, opholdt sig på Willingdon Golf Course græsplæner. Han så bombeflyet og indså, straks, at medmindre flyet ikke fik øget sin flyvehøjde, ville det gå ned i de nærliggende bakker. Ude på bakkerne var Mrs. Audrey Armstrong, ved at drive nogle får, sammen med golf-klubbens ”greenkeeper”. Hun hørte flyets belastede motorer og så pilotens ansigt oppe i flyet – hun følte at også han indså, at et styrt var uundgåeligt. Flyet klarede ikke at stige og drejede pludseligt rundt med ryggen nedad og styrtede ned i bakken og eksploderede i en ildkugle. En af motorerne tumlede ned ad bakken i nærheden af Mrs. Armstrong. Hun og greenkeeperen løb hen mod vraget, efter at eksplosionerne var holdt op, men fandt kun brændende og rygende vragdele. Forbavsende nok var der tegn på liv. En af flyverne lå ilde tilredt mellem vragresterne og tililende prøvede at give førstehjælp, men flyveren døde kort efter. Det var Radio Operator Chester W. Yurick, men han nåede inden sin død, at give nogle få oplysninger om flyvningen og styrtet. To af hans kammerater, Sergent J. L. Wilson og Sergent J. H. Bales var også stadig i live og blev kørt til Prinsesse Alice Hospital i Eastbourne, men døde kort tid efter her. Alle de øvrige besætningsmedlemmer døde øjeblikkeligt i eksplosionen og styrtet. Audrey Armstrong tænkte bagefter på, at hvis bombeflyet bare havde været 40 meter højere oppe, ville det have været i stand til at passere bakken og nødlande på græsbanen på Friston basen bag ved.
Foto af en model af det originale B24 bombefly Ruth-Less. Her yderligere informatioern om styrtet og eftertiden: Ruth Wulff Swanson, en søster til 1. Lieutnant Orville L. Wulff, som omkom i styrtet skrev senere: "Vores forældre modtog et brev fra nogen tilbage i 1944, som tilsyneladende var enten relateret til eller som kendte Radio Operator Chester W. Yurick. Hvis alle oplysninger som kom frem efter styrtet var korrekte, er historien den, at flyet og besætningen havde udført deres bombemission og blev derefter ramt af flak og tabt den fulde motorydelse fra 2-3 motorer, og instrumentpanelet i cockpittet var blevet svært beskadiget. Flyet var derfor så beskadiget, til det ikke kunne vende tilbage til Shipdham, så piloten valgte at forsøge en landing på
Sydkysten ved Eastbourne. En yderligere detaljeret beskrivelse af dette styrt er inkluderet i bogen. "8th. Air Force Bomber Stories" af Ian McLachlan og Russell J. Zorn (Patrick Stephens, Ltd, 1991), kapitel 8 "Hurry Home Boys".
Foto af flymodellen Ruth-Less. – Oprettelsen af et mindesmærke og ceremoni i forbindelse med dette. - Kevin Watson, George Dixon og byrådsmedlem Ron Parsons besluttede den 22. oktober 1994 at placere et permanent mindesmærke for flybesætningen fra ”Ruth-Less" på nedstyrtningsstedet i Downs bakkerne. Pårørende til de døde flyvere blev sporet og mange deltog i afsløringen af mindesmærket, som blev placeret på nedstyrtningsstedet den 13. maj 1995. hvor over 400 mennesker var mødt op, mange fra USA. Mindesmærket var blevet dækket med et amerikansk flag og øverst var den blodige foldede flyverskråhue fra 1. St. Lieutnant Orville L. Wulff anbragt. Den var blevet fundet i hans brystlomme, efter at han var død af sine kvæstelser på hospitalet. En lang række politiske og militære repræsentanter deltog og talte ved afsløringen af mindesmærket. Efter den første salme: ”O Valiant Heart”blev flere taler holdt og til sidst brølede fly fra RAF Red Arrows teamet hen over bakkerne med vippende vinger – de mange fremmødte stod med en klump i halsen og tårer i øjnene.
Mindesmærket for bombeflyet og dets besætning på bakkerne ved Friston. Hvert år afholdes der stadig en lille ceremoni ved mindesmærket. Der er også et lille museum i Eastbourne til ære for denne flybesætning.
Min tur fortsatte videre nordvest over ud mod kysten af Den Engelske Kanal. Lige før jeg nåede til mit primære første stop på turen den dag, Cap Gris-Nez, kørte jeg gennem byen Tardinghen med udsigt op mod et andet høje punkt på den smukke klippekyst - Cap Blanc-Nez. 29-05-2013.
Udsigt om formiddagen fra Cap Gris-Nez mod nord i retningen Calais 29-05-2013.
Cap Gris-Nez hovedindgangen til bl.a. de vigtige militære installationer - sikret med hegn, porte og overvågning. Overvågningen sker også konstant med helikoptere i luften og militær- og toldpatruljeskibe på havet. 29-05-2013.
Info-tavle ved den turistmæssige ankost til området Cap Gris-Nez. 29-05-2013.
Cap Gris-Nez og et oversigtsfoto fra luften - billedet er hentet på internettet.
Cap Gris-Nez og områdets mange stier og vandreruter - Fantastisk sted at vandre og nyde naturens storslåethed.
Cap Gris-Nez - Udsigt over mod England - og de hvide kalk- og kridstensklipper bl.a ved Dover. Mit foto fra 29-05-2013.
Cap Gris-Nez og Hitlers besøg i 1940 for at se over til England og "The White Cliffs Of Dover". Se evt. i link ovenfor i tekstafsnittet omkring begivenheden.
Den Engelske Kanal og den engelske kyst set fra Cap Gris-Nez. I dtte smalle farvand er der tæt trafik af alverdens skibe. Mit foto fra 29-05-2013.
Den Engelske Kanal ved Cap Gris-Nez er et meget overvåget farvand. Mit foto viser et fragtskib og en lystsejler på vej mod nord. Lystsejleren bliver pludselig en del af den kontrol og overvågning, som Frankrig foretager her - se de næste fotos af hændelsen...29-05-2013.
Cap Gris-Nez. Fransk toldkrydser (Told=Douane) i aktion - bl.a kontrol af lystsejleren. 29-05-2013.
Pludselig satte den franske toldkrydser et hold toldere i en gummibåd i havet - hvor de straks speedede op og indhentede lystsejleren. På sejlbåden sås tilsyneladende ikke nogen identifikation, nationalflag o.a. og har desuden noget udstyr i agterstavnen, som man ikke normalt ser på en almindelig lystsejlbåd (måske et vindmølle/strømaggregat). De fraanske toldere ville kikke nærmere på denne sejler. 29-05-2013.
Her har tolderne indhentet sejlbåden og er ved at tjekke op på dens tilstedeværelse og andre forhold - smugling og narko er sikkert noget som man tjekker hver dag i dette farvand.
Medens jeg besøgte Cap Gris-Nez kom der en strøm af disse helikoptere hele tiden. Nogle kom ude fra havet andre fra baglandet - jeg så 9 stykker på de få timer jeg gik i området. Det er vist ikke søredningshelikoptere, men måske en kombination af dette og militær overvågning. 29-05-2013.
Et civilt fly kom også drønende lavt hen over Cap Gris-Nez, da jeg gik langs kysten - I sandhed et meget trafikeret sted..29-05-2013.
Cap Gris-Nez med udsigt tilbage langs kysten mod områdets militære, sørednings- og vejr/politi/toldorganisationer - fyrtårn, vejrcenter og radarinstallationer m.m. Området har desuden en stor turistmæssig betydning og mange besøger stedet året rundt for at vandre og nyde naturen. Se og læs i de links, som jeg har indsat ovenfor i tekstafsnittet. Mit foto fra formiddagen 29-05-2013.
Cap Gris-Nez med udsigt ud over Den Engelske Kanal og med en af de mange tyske bunkere fra Anden Verdenskrig. Mit foto fra formiddagen 29-05-2013.
Cap Gris-Nez med udsigt til de store kommandobunkere og kanonstillinger, som ligger lidt tilbagetrukket fra selve kysten/klippekanterne. De ligger frit på de højeste punkter, så tyskerne kunne overvåge kyst og hav. Mit foto fra formiddagen 29-05-2013.
Cap Gris-Nez med udsigt til de store kommandobunkere og kanonstillinger, som ligger lidt tilbagetrukket fra selve kysten/klippekanterne.
Cap Gris-Nez med udsigt til de store kommandobunkere og kanonstillinger, som ligger lidt tilbagetrukket fra selve kysten/klippekanterne. Her ses en af de enorme kanonbunkere.
Cap Gris-Nez med udsigt til de store kommandobunkere og kanonstillinger, som ligger lidt tilbagetrukket fra selve kysten/klippekanterne. Her ses en af de enorme kanonbunkere.
Cap Gris-Nez med udsigt ud over Den Engelske Kanal og med en af de mange tyske bunkere fra Anden Verdenskrig. Mit foto fra formiddagen 29-05-2013.
Cap Gris-Nez. Luftfoto hentet på internettet - her kan man se området med de mange granat- og bombekratere, som de allieredes krigsskibe og bomeflyvevåben påførte landskabet og de tyske bunkere og hele infrastruktur. Efter besøgte på Cap Gris-Nez kørte jeg langs kysten ad små veje til området ved Audinghen og kanonstillingen Batterie Todt.
Cap Gris-Nez ligger jo lige syd for Calais, hvor tyskerne selv efter de allieredes invasion den 6. juni 1944, anså som det primære invasionssted. De allierede prioriterede ikke stedet i forbindelse med selve invasionen og de enorme kanoner i området blev aldrig en væsentlig trussel og blev først erobret den 29. september 1944. På kortet her kan man se indtagelsen af området og med angivelser af de hærenheder, som deltog i indtagelsen af tyskernes stillinger.
Adolf Hitler på besøg ved kanonbatteriet Batterie Grosser Kurfürst på Cap Gris-Nez. Friedrich-Wilhelm Fleischer ses til venstre og "arkitekten" Fritz Todt i en Luftwaffe uniform ses til højre. Batterie Todt som ligger syd for Batterie Grosser Kurfürst, har ikke sit navn, som man skulle tro, ud fra at Todt på tysk betyder død, men at det var opkaldt efter bygherren Fritz Todt. At det så også er et rammende navn for et kanonbatteri og bunkerkompleks, som tyskerne var eksperter i at bygge.
Batterie Todt. mit besøg her var meget spændende. Man kan gå inde i bunkeren. Læs om dette spændende sted i de opsatte links i tekstafsnittet ovenfor.
Batterie Todt og her en vejviser rundt i bunkerens nederste etage.
Kort beskrivelse af kanonstillingen Batterie Todt.
Batterie Todt nær Audinghen. Motiver fra postkort fra krigen, som jeg købte ved mit besøg her 29-05-2013.
Batterie Todt med tydelige skrammer fra granat- og bombeangreb. Mit foto fra besøget den 29-05-2013.
Batterie Todt med bunkerens hoved kanonport - kanonen er ikke mere i bunkeren. Mit foto fra besøget den 29-05-2013.
Ved Batterie Todt og det museum, som området også er en del af, ses denne enorme jernbane kanon. Der er tale om en Krupp 280 mm K5 (E) med en vægt på 218 tons. Den havde som alle store tyske kanoner sit eget navn - nemlig Leopold. Mit foto fra besøget den 29-05-2013.
Jernbanekanonen Leopold opsat ved Batterie Todt og museet her. Se ovenfor i tekstafsnittet, hvor der er adskillige links til mere information om Batterie Todt og området her.
De enorme kanongranater fra Batterie Tods kanoner er opsat udenfor nede ved bunkerens underetage.
Ved Batterie Todt ses forskellige tyske våben og køretøjer fra Anden Verdenskrig - her den berømte tyske 88 mm. luftværns- og panserkanon.
Luftværnskanonen ved Batterie Todt.
Smukt restaureret Sd.Kfz. 251 (Sonderkraftfahrzeug 251) half-track. Dette halvbæltekøretøj blev produceret i enorme mængder til det tyske militær før og under Anden Verdenskrig. Det blev fremstillet i mange modeller og varianter og anvendtes på alle krigens skuepladser og blev primært brugt til at transportere de såkaldte pansergrenadiren - panserværnssoldater.
Ved Batterie Todt. Sd.Kfz. 251 (Sonderkraftfahrzeug 251) half-track. Læs om denne type meget udbredte tyske panservogn i linket ovenfor i tekstafsnittet.
Kysten ved Cran-Aux-Oeufs - Som jeg besøgte nær Batterie Todt 29-05-2013.
Pointe aux Oies ved kysten nær Wimereux og hovedvejen D940, som ligger helt ude ved kysten. Tyske bunkerrester ligger neden for klipperne her. 29-05-2013.
Ved Den Engelske Kanal og Strædet ved Pas de Calais lige nord for byen Wimereux - Dune de la Slack - men syd for Cap Gris-Nez og på vej sydover langs kysten mod byen Albert i Somme-området 29-05-2013.
Udsigt langs kanalkysten ved Wimereau nord for den større by Boulogne-sur-Mer. - Min plan den dag 29-05-2013, var at køre til byen Albert i Somme-området. Det var en længere tur og som ville kræve mange timer på landeveje og motorveje, da jeg ikke kunne komme alt for sent til den campingplads, jeg havde booket i Albert. Her var det planen at besøge slagmarkerne fra Første Verdenskrig og derefter igen køre til kanalkysten, dog længere sydpå. Det blev den 02-06-2013 - se de næste fotos og læs om dette....
Efter besøget omkring Cap-Gris-Nez, Audinghen og Batterie Todt gik turen sydpå langs kanalkysten - nu af de lidt større veje (D940) - som her ved Wimereau nord for den større by Boulogne-sur-Mer. De allestedsnærværende tyske bunkers ses også her - Ved alle Frankrigs kyster bliver alle hele tiden mindet om hvor galt det kunne gå - kysterne er plastret til med disse tyske efterladenskaber. Fra turen 29-05-2013.
Turen 02-06-2013 fra byen Albert nær Somme-floden i regionen Picardiet til kanalkysten og regionen Haute-Normandie og overnatning i kystbyen Yport. Besøget i Sommeområdet og byen Albert er beskrevet i menupunkterne WW1 Sommeslaget & Somme/Pals. Fotoet her fra turen ad de franske veje i et meget bakket landskab.
Regionerne Picardiet og Haute-Normandie byder på mange smukke landskaber, som her sydøst for Dieppe. Mit første mål for turen var kysten ved Varangeville-sur-Mer. Mit foto fra 02-06-2013.
Lige vest for byen Dieppe ved Varangeville-sur-Mer, kørte jeg ad disse små idylliske smalle veje (Rue Lemoine) ud til kysten til kirken Saint-Valery Morville, hvor der på kirkegården ses en sarkofag/kiste, som indeholder de jordiske rester af den franske komponist Albert Roussel 1868-1937. Foto fra 02-06-2013.
Varangeville-sur-Mer - Kirken Saint-Valery Morville. På denne smukt beliggende kirkegård står der en sarkofag med den afdøde franske komponist Albert Roussel (1868-1937). Fra mit besøg her 02-06-2013.
Varangeville-sur-Mer - Kirken Saint-Valery Morville. Fra denne smukt beliggende kirkegård er der et betagende natursceneri at skue. Fra mit besøg her 02-06-2013.
Varangeville-sur-Mer - Kirken Saint-Valery Morville. 02-06-2013.
Varangeville-sur-Mer - Kirken Saint-Valery Morville. Sarkofagen i kobber med den afdøde franske komponist Albert Roussel (1868-1937).
Varangeville-sur-Mer - Indevendigt i kirken Saint-Valery Morville. 02-06-2013.
Varengeville-sur-Mer - Efter besøget og en madpause her, gik min tur videre og ned til La Gorge des Moutiers - for at gå på stranden og få en udsigt ud over Den Engelske Kanal. 02-06-2013.
Varengeville-sur-Mer - På vej ned til La Gorge des Moutiers. 02-06-2013.
Varengeville-sur-Mer - La Gorge des Moutiers - Udsigt ud over Den Engelske Kanal i nord -nordøstlig retning. 02-06-2013.
Varangeville-sur-Mer. Udsigt mod sydvest 02-06-2013.
Varangeville-sur-Mer. Udsigt mod nordøst 02-06-2013.
Vasterival - Bloc de grés en équilibre er en nedfaldne kompakt klippeknold, som på et tidspunkt er styrtet ned fra toppen af klippekysten. Foto fra 02-06-2013.
På stranden ved Vasterival sås denne imponerende klippeformation, som meget livagtigt ligner en amerikansk bison. 02-06-2013.
Vasterival og klippekysten her 02-06-2013.
Efter opholdet ved Varangeville og Vasterival gik turen i bilen vest ud langs kysten som her ved Sainte-Marguerite-sur-Mer 02-06-2013.
Sainte-Marguerite-sur-Mer - Rejefisker i strandkanten 02-06-2013.
Sainte-Marguerite-sur-Mer, hvor man også her ser alle de tyske bunkers - her specielt denne her, som havet på et tidspunkt har vasket ud af klippekysten. 02-06-2013.
Sainte-Marguerite-sur-Mer, hvor man også her ser alle de tyske bunkers - her specielt denne her, som havet på et tidspunkt har vasket ud af klippekysten. 02-06-2013.
Sainte-Marguerite-sur-Mer og de smukke kridt- og kalkklipper her. 02-06-2013.
Sainte-Marguerite-sur-Mer og udsigt mod sydvest langs kysten. 02-06-2013.
Saint-Aubin-sur-Mer ligger lidt sydligere end Sainte-Marguerite-sur-Mer, men er også et smukt sted med det lyse åbne landskab. Vejret var perfekt til denne dejlige tur 02-06-2013.
Længere mod sydvest langs kysten kom jeg til Sotteville-sur-Mer og de mange trappetrin ned til stranden 02-06-2013.
Sotteville-sur-Mer og udsigt mod syd 02-06-2013.
Tiden løb også stærkt og jeg måtte nøjes med et kort ophold i den lille smukke by Veules-Les-Roses, inden turen skulle gå videre langs kysten vestpå mod dagens hovedmål Etretat og de berømte klipper her. Veules-Les-Roses er en lille smuk by med frodige haver med især mange roser og rislende vandløb i byen. 02-06-2013.
Det smukke Veules-Les-Roses 02-06-2013.
På stranden ved Veules les-Roses 02-06-2013.
Under Anden Verdenskrig i juni 1940, blev de britiske soldater presset tilbage mod kanalkysten af de tyske panserstyrker og de britiske styrker sydvest for Dieppe i Veules-Les-Roses bestod af enheder fra den skotske 51. Highland Division. På de høje klipper ved byen, er der opsat et mindesmærke for evakueringen af resterne af disse enheder 10/11. juni 1940. Mange britiske soldater blev dræbt og såret og hele kompagnier måtte overgive sig til tyskerne.
På dette kort kan man se situationen for bataljonerne fra 51. Highland Division i juni 1940. Ved Veules-Les-Roses var det kun nogle få soldater fra bataljonerne 4. Seaforth og 5. Gordons, som undslap og blev evakueret fra byen. Bataljonen 1. Black Watch måtte overgive sig og gik i fangenskab resten af krigen. Black Watch er et gammelt berømt regiment og deres overgivelse var stærkt vanærende for dem - Regimentet blev genetableret i England og deltog på mange af de vigtige krigsskuepladser i resten krigen.
Længere mod vest langs kysten kørte jeg forbi Veulettes-sur-Mer, som ligger lidt sydvest for Veules-les-Roses og St. Valery-en-Caux. Jeg kørte forbi det store franske atomkraftværk som også ligger her ved disse smukke kyster. 02-06-2013. Hele kystområdet i den del af Frankrig , er draperet med disse smukke kystlandskaber og hyggelige små byer, som selvfølgelig også er præget af megen turisme og strandliv.
Et stykke længere syd ad kysten ligger der 2 små kystbyer, som er særligt smukke og meget besøgt - Les Petites Dalles og Les Grandes Dalles - her et foto fra Les Petites- Dalles 02-06-2013.
Les Petites Dalles og et vue over denne lille kystby, som ligger smukt i dalen mellem de stejle kridt- og kalkklipper. 02-06-2013.
Les Petites Dalles 02-06-2013 - Det røde klippeafsnit til højre i billedet kaldes "Den Røde Baron". Vejret var fantastisk og mine vandringer rundt på kysten neden for de enorme klipper var en dejlig oplevelse.
Les Petites Dalles 02-06-2013. Billedet taler for sig selv!
Ved flere af de smukke nordfranske kyster er der opsat informationstavler, som fortæller om og viser malerier af de berømte franske kunstnere, som f.eks. Claude Monet. Han og mange andre kom her og fandt flere af deres berømte malerimotiver - det forstår man da vist godt! Mit foto af infotavlen om Monet 02-06-2013.
Les-Petit-Dalles hvor også mange amatørmalere finder deres motiver - ligesom Claude Monet gjorde det. Mit foto fra besøget på dette smukke og berømte sted på kanalkysten 02-06-2013.
Les-Petites-Dalles - Tysk maskingeværbunker gravet ind i i klippen - også her på dette smukke sted bidrager disse bunkere afskyelige mindelser om tyskernes herske - og dominanstrang. Foto fra 02-06-2013.
Les Petites-Dalles med Les Grandes-Dalles i baggrunden - set mod sydvest (klippefremspringet til højre i horisonten). 02-06-2013.
Les Petites-Dalles og et foto fra en længere vandretur langs stranden mod Les Grandes-Dalles, som ses bagerst i billedet. 02-06-2013.
Ved kysten af Les Grandes-Dalles.
Fecamp og udsigt langs kysten med Cap Fagnet i baggrunden 02-06-2013.
Fecamp og klippekysten med området ved Cap Fagnet set mod nord 02-06-2013.
Fecamp og havneindløbet set mod syd oppe fra området ved Cap Fagnet. 02-06-2013.
Udsigt nord for Fecamp og klippekysten med området ved Cap Fagnet 02-06-2013.
Fecamp Cap Fagnet Tysk bunker 02-06-2013.
De tyske bunkerkomplekser havde flere steder udsigtsplatforme med plads til, at en maskingeværskytte kunne stå med et MG-42 maskingevær og skyde på angribere, som kom på nært hold. Fecamp 02-06-2013.
Kanonbunker for en mindre kaliber kanon - antagelig en type panserværnskanon med en granatkaliber under 100mm. Fecamp 02-06-2013.
Fecamp ved Cap Fagnet. Tysk observationspost. Mit foto fra 02-06-2013.
Yport og et satellit vue over Camping "La Rivage", hvor jeg overnattede den 2-3 juni 2013. Den røde pil viser hvor mit telt var opsat.
Yport og udsigt fra Camping "La Rivage" 03-06-2013.
Foto fra stranden i Yport 03-06-2013.
Fra min campingplads i byen Yport, kørte jeg tidligt på aftenen den 02-06-2013 nogle få kilometer længere mod syd til de berømte klippeformationer i byen Etretat - på vejen derned så og besøgte jeg bl.a. området her ved navn Vaucottes og Vattetot.
Vattetot og nedgangen til havet og den smukke kyst her 02-06-2013.
Vattetot og udsigt mod syd. 02-06-2013.
Tidligt på aftenen nåede jeg til de berømte klippeformationer i byen Etretat. Her er overvældende smukt med særprægede klippeformationer og fine vandrestier og kirken Chapelle Notre-Dame de la Garde, som ligger oppe på klipperne i den nordlige del af byen. Dette foto 02-06-2013 ca. kl. 19:30.
På vej mod syd ved stranden af Etretat, kom jeg forbi denne specielle fiskebutik - udformet som en båd, som en slags "Noah´s Ark".
Strandpromenaden ved Etretat set mod syd, med trappeopgangen til klipperne over byen og vandrestierne sydover.
Længere henne ad stranden umiddelbart før den stejle trappeopstigning til klipperne over Etretat, lå denne store tyske bunker, som var en del af tyskernes Atlantvold langs hele den franske kyst. Denne her er en maskingeværbastion, som kunne beskyde hele strandområdet ved Etretat. Der lå flere af disse både centralt, til højre og venstre.
Oversigt over Etretat området med angivelse af de berømte klippeformationer langs kysten.
Etretat og udsigt nordover fra trapperne op til klipperne over byen.
Her oppe på klipperne ved Etretat kunne jeg allerede se det smukke natursceneri, som de maleriske hvide kalk- og kridtstensklipper formede og deres geologiske omfavnelse af byen ved kysten.
Smukt vejr - optimalt for sådant et besøg på dette smukke sted - udsigt nordover fra klipperne ved Etretat.
Et af klippetoppenes fixpunkter er disse udhulede klipper, hvor man kan gå hen over en hængebro og ind i klipperne.
Smuk udsigt mod nord og byen Etretat - set fra de hule klipper.
Min skygge ses på fotoet af de hvide kridt- og kalkstensklipper ved Etretat. Jeg er på vej sydover på denne smukke varme sommeraften.
Klipperne lige nord for byen Etretat ved navn Le Chaudron og klippebuen Porte d'Amont yderst på klippevæggen - fotograferet tilbage mod nord med kraftig teleoptik fra min vandring sydover på klipperne.
Klipperne ved Etretat kan være vanskelige og farlige at færdes på - som det ses her på min tur ud til dette klippefremspring.
Etretatklippernes nok mest besøgte og fotograferede område ses her Porte d´Aval- så kan det vist ikke blive meget smukkere?
Etretatklippernes nok mest besøgte og fotograferede område Porte d´Aval ses her.
Etretatklippernes nok mest besøgte og fotograferede område Porte d´Aval ses her. Motivet med klippen ude i vandet og den flotte klippebue over vandet er blevet malet mange gange gennem historien af allehånde kunstnere - herunder f.eks. Claude Monet.
Ved foden af klipperne er der flere steder store huller og huler, som havet har gravet ud gennem tiderne - her kan man ved højvande sejle hen og stige i land og gå ind i nogle af disse huler. Mit foto her er taget med teleoptik.
På vej oppe på klipperne hen mod de mest berømte dele af klippekysten ved Etretat - de store naturskabte brobuer syd for selve byen Etretat. Her buen kaldet Manneporte. 02-06-2013.
Nærbillede af Manneporte, en af de imponerende klippebuer ved kysten af Etretat.
Lidt sydligere for klippebuen Manneporte ses et udløb af vand i bunden af den mægtige klippevæg. Her er dannet et lille vandfald på ca. 10 meters højde.
Tæt ved det lille vandfald ved klippebuen Manneporte kan man få dette kik, nede ved stranden gennem Manneporte tilbage mod nord til klippeområdet ved Porte d´Aval.
Vue sydover klipperne ved Etretat.
Udsigt sydover fra Manneporte mod Cap Antifer og fyrtåret, som her ses i baggrunden 02-06-2013. Her skulle jeg dagen efter besøge dette sted på min tur mod Normandiet.
En af de største klippehuler udhulet af havets tusindårige bølgeslag ved Etretat.
Rustrøde udvaskninger ses også mange steder på klippevæggene og stammer fra aflejringer på toppen af klipperne og i selve klippestrukturen.
Udsigt ned over byen Etretat på min vandring tilbage ad stien på toppen af klipperne.
Mit næste mål ved Etretat var klipperne og kirken Chapelle Notre-Dame de la Garde, som ligger smukt nord for byen. Området er også prydet med nogle mindesmærker. Fotoet et taget fra den modsatte side af byen.
Stranden ved Etretat.
På stranden i Etretat på vej hen mod adgangen og de mange trapper op til stien op til kirken Chapelle Notre-Dame de la Garde, som her ses ligge smukt oppe på klipperne.
På vej op ad de mange trapper mod toppen af klippeområdet og kirken Chapelle Notre-Dame de la Garde. Udsigten viser byen og klippebuen Porte d´Aval øverst til højre i billedet.
Endnu længere oppe ad trapperne mod kirken Chapelle Notre-Dame de la Garde og et vue tilbage mod syd.
Chapelle Notre-Dame de la Garde på toppen af klipperne ved Etretat.
Mindesmærket for L'Oiseau Blanc (The White Bird) ligger nord for kirken og fortæller historien om et fransk Levasseur PL.8 biplan, der forsvandt i 1927, under et forsøg på at foretage den første non-stop flyvning mellem Paris og New York for at konkurrere om en præmie ved navn Orteig-prisen (25.000 US dollars). Flyet blev fløjet af 2 franske krigshelte fra Første Verdenskrig, Charles Nungesser og François Coli. Flyet forsvandt sporløst efter den 8. Maj 1927 efter deres start fra Paris. Allerede 2 uger senere, lykkedes det den amerikanske pilot Charles Lindbergh at flyve denne strækning i flyet "Spirit of St. Louis" og indkassere præmien.
Klokken var nu blevet næsten ni om aftenen og solen stod lavt og kastede et meget blødt og smukt lys over kysten og bla. ved klippebuen Porte d´Aval, som ses til højre i billedet.
Porte d´Aval fotograferet med stor televidde fra klipperne ved kirken Chapelle Notre-Dame de la Garde.
Min vandring længere nordover ved klippeområdet Le Chaudron og klippebuen Porte d'Amont, som ses nede til venstre i billedet.
Ved Le Chaudron og klippebuen Porte d'Amont med en af klippeknoldene med sølvmåger smukt stående i aftensolen.
Længere væk på min tur tilbage mod byen Etretat kunne jeg få dette smukke aftensols foto ved hjælp af mit kameras telefunktion.
Jeg fik taget et foto af mig selv via mit kameras selvudløser. Jeg nød den stille sommeraften i det smukke landskab ved Etretat, inden jeg ville gå ned til stranden igen og se solnedgangen her, inden turen med bil gik tilbage i mørket til Yport og mit telt på campingpladsen her. Næste dag skulle jeg tidligt op og forbi Cap Antifer, Bruneval og mod Normandiets strande og krigsskuepladserne for Anden Verdenskrig.
Smukkere kan det næsten ikke blive her ved Etretat klokken 21:34 den 2. juni 2013.
Ved at vende blikket mod nord fik jeg dette smukke billede af klipperne og kirken Chapelle Notre-Dame de la Garde i den sidste aftensol.
Ved at zoome ind fik jeg også dette smukke billede af klipperne og kirken Chapelle Notre-Dame de la Garde badet i den sidste aftensol.
Porte d'Amont kl. 21:48 i det sidste sollys. Foto taget med stor zoomfunktion i mit kamera.
Jeg gjorde som disse unge mennesker - slappede af og nød den dejlige sommeraften ved stranden af Etretat - ventede på solens forsvinden ned i havet.
Uden anvendelse af zoomindstilling på mit kamera kunne jeg tage dette smukke billede af solens nedgang ved stranden i Etretat. Klokken er ca. 21:45.
Solens nedgang zoomet ind kl. 21:58 ved Etretat.
Kl. 22:01 forsvandt solen over Etertat-området og mørket begyndte at sænke sig og det var tid at finde bilen og køre tilbage til Yport og campingpladsen og mit telt.
Foto taget fra klipperne ved Etretat kl. ca. 20.00 den 2. juni 2013. Udsigten viser fyrtårnet ved Cap Antifer, som skulle besøges næste dag.
På klipperne ved Cap Antifer, hvis top og skråninger er dækket af det smukke blomstertæppe. Nord for Bruneval området 03-06-2013.
På stranden ved Cap Antifer, nord for Bruneval 03-06-2013.
Operation Biting var et succesfuldt britisk kommandoangreb på en ny type tysk radarstation ved Bruneval i dagene 27 - 28. fabruar 1942. Kommandosoldaterne (120 mand fra Bruneval Company, 2. bataljon af 1. Britiske Faldskærmsbrigade) blev kastet ned med faldskærm og efter endt mission skulle de reddes med britiske landgangsbåde og motortorpedobåde fra kysten ved Cap Antifer, som ligger lige nord for Bruneval. Mindepladen med den navngivne sømand og maskingeværskytte på motortorpedobåden nr. 317, Kenneth Holden, er opsat på muren ved fyrtårnet på Cap Antifer, som en hæder til ham for hans heroiske redning af nogle af kommandosoldaterne her den 28. februar 1942.
Kenneth Holden ved ceremonien da mindeparken ved Bruneval blev genindviet efter en renovering og udvidelse i 2012. Den officielle nye renoverede mindepark ligger på kysten i Bruneval og blev genindviet søndag den 24. juni 2012 af netop Kenneth Holden, som klippede tricolore båndet over ved åbningen. Kenneth Holden var den sidste overlevende veteran fra Operation Biting. De britiske faldskaærmstropper mistede kun få mænd og deres indsats bidrog i høj grad til briternes fortsatte udvikling af deres eget radarsystem og forholdsregler mod det nye tyske system. På det tidspunkt af krigen havde briterne kun mødt modgang og nederlag og stod meget alene i kampen mod Tyskland og deres allierede. Operation Biting og succeen her var et kærkomment lyspunkt for den britiske modstand og krigsmoral.
Kort med informationer om Operation Biting den 27-28. februar 1942. Kik og læs i de links til historien, som findes ovenfor i tekstafsnittet til dette menupunkt.
Kort med informationer om området og Operation Biting. Kik og læs i de links til historien, som findes ovenfor i tekstafsnittet til dette menupunkt.
Detaljeret kort over Operation Biting. Kik og læs i de links til historien, som findes ovenfor i tekstafsnittet til dette menupunkt.
Mindeparken ved Bruneval. Kik og læs i de links til historien, som findes ovenfor i tekstafsnittet til dette menupunkt.
Bruneval mindeparkens centrale monument. Kik og læs i de links til historien, som findes ovenfor i tekstafsnittet til dette menupunkt.
Bruneval mindesmærket med kobberplade hvor alle de deltagende kommandosoldater er opført. Kun 2 mand mistede livet under Operation Biting.
Bruneval og St. Jouin Memorial med navneplade for de kommandosoldater der deltog i Operation Biting 27-28. februar 1942. Mit foto fra mit besøg her 03-06-2013.
Særlig mindeplade som blev opsat 24. juni 2012 for den ene af de dræbte britiske kommandosoldater.
Den lille kystby Saint-Jouin-Bruneval, som egentlig altid bare nævnes som Bruneval - hvor britiske kommandosoldater foretog et angreb på tyske radaranlæg. Ved byen ligger der i dag et stort oliedepot med tilhørende havn. 03-06-2013.
Efter morgenens og formiddagens besøg ved Cap Antifer og Bruneval gik turen hastigt ad motorvejene mod Normandiet - her krydser jeg den store flod Seinen ved havnebyen Le Havre over denne smukke bro.