Lyset ud over dalen og husene i Balnaknock nede bag mig, var meget smukt, selv om det regnede ubønhørligt. Kort før jeg på kortet kunne se, at jeg nærmede mig området ved toppen af Beinn Edra, var blæsten nærmest en storm, regnen kom piskende vandret ind i ansigtet på mig, jeg havde min vinterjakke trukket helt omkring mit hoved, med hætten snørret til, men alligevel var det næsten umuligt at kæmpe sig opad. På kortet kunne jeg se at for at finde toppen, måtte jeg forcere en stejl stigning og finde en smal passage op der. Tågen var tæt heroppe og modet svigtede mig til sidst og jeg besluttede at vende om og søge tilbage mod dalen. Det blev en lang og anstrengende tur nedad og på et tidspunkt var jeg helt udaset og fandt så denne stenvarde på kanten af en skråning. Her krøb jeg i læ. Jeg måtte faktisk kravle frem til varden, sådan stormede det her. Bag varden fik jeg lidt varm te og spist lidt inden jeg kastede mig ud i vejret igen. Men just nede af skråningen under stenvarden, forsvandt vinden pludselig næsten fra det ene øjeblik til det næste. Her var åbenbart et terræn som bevirkede vindenes forskellige retninger og styrke. Herefter gik det bedre med at komme nedad og hjemad til mit B&B.
Læs eventuelt uddrag af historien omkring vandringen til Beinn Edra i de ovenstående rejsebeskrivelsers uddrag.
