Min rute tilbage mod hostellet gik ad den lange sti langs dalsænkningen hvor River Traligill løber nede. Men ofte gik jeg helt ned langs flodens bredder og nød det brusende friske vand og lugtene her. Et par vandstære fløj pibende op og zig-zaggede i deres karakteristiske flyvestil tæt hen over vandspejlet, rundt om små klippeknolde i vandet og forsvandt rundt om den næste krumning af floden. Når jeg så nåede derhen, sad de på en sten og vippede i knæene på den sjove måde, som vandstære jo gør. Jeg kunne komme tæt på dem og se når øjnenes hvide øjenlåg blinkede, inden de igen med fornærmet piben, flaprede videre ned ad floden.
