En PBY-5A Catalina's bombeangreb på en neddykket tysk ubåd. Bomben eksploderer, men Catalinaen har stadig en bombe under vingen, sådan at man efter at have set resultatet af første bombning, kan angribe igen. --- Bomberne kan tidsindstilles efter variabel dybde. Man kan ved hvert angreb vurdere hvor langt den pågældende ubåd kan nå at dykke ned og herefter stille detonationen på bomben derefter, så man kan sænke ubåden. Nogle af de fly, som RAF Coastal Command brugte over hele England og især Skotland, men også Nordirland, som jo på den tid mere eller mindre hørte til England. Selve Irland var neutral og fly der landede eller flyfolk, som endte der blev internerede. Det øverste af de 2 fly, er den berømte amerikanske Catalina vandflyver, som bl.a. havde base ved Lyness, øen Hoy på Orkneyøerne. Den nederste flytype er en amerikansk librator bombemaskine, som blev anvendt i en periode, hvor Slaget om Atlanten stod på sit højeste og England var ved at tabe denne vigtige del af krigen mod Tysklands ubådskrig, som i 1941 havde enorm "succes" med at sænke handels - og krigsskive ude på Atlanten. Briterne måtte forstærke havovervågningen og antiubådspatruljerne med disse særdeles langtrækkende flyvemaskiner. Catalinaens tekniske beskrivelser: Armering: 2 styk 0.50 caliber maskinkanoner på hver side af flyets krop, 2 styk 0.30 caliber maskinkanoner, 1 i fronten af flyet og 1 den bagerste tunnel i flyet. Desuden kunne det medføre en bombevægt på 4 tons. Motorerne var 2 Pratt & Whitney R-1830-92s på 1200 hp hver. Hastigheden var malsimum 184 mph. Patruljefart: 120 mph. Rækkevidde: Ca. 3600 km. Maksimum højde. Ca. 6800 meter. Vingespændvidde: knap 32 meter. Længde: ca. 20 meter. Højde: Godt 6 meter. Vægt med fuld last: ca. 18,2 tons.
