FØRSTE VERDENSKRIG - EN SOLDATS DØD

På min tur i 2002 cyklede jeg bl.a. fra øen Berneray til havnebyen Lochmaddy på østkysten af North Uist. På vejen derud, kørte jeg ned af en lille smal vej ud mod vest til havet og sandstrandene her ved navn Traigh Hórnais. På kortet var der aftegnet en kirkegård (burial ground) og den ville jeg godt besøge og se nærmere på. Her ses et vue oppefra ned på kirkegården, der i midtren af fotoet, ses som en næsten rund cirkel, hvilket er en lav kirkegårdsmur rundt om alle gravstenene, hvoraf nogle var helt tilbage fra middelalderen. Historiske vingesus gik over mig, da jeg stod der og så og følte tidens gang her på jorden. På den høje del og i kirkegårdrens nordvestlige hjørne fik jeg øje på den sorte marmor familiegravsten, hvor navnet på den faldne soldat Ewen Nicholson fra 1. Verdenskrig stod indgraveret som minde. -- Efter min hjemkomst fra min tur i Skotland, satte jeg mig for at finde ud af hans historie og skæbne - se og læs ved de mange følgende fotos og i teksten ovenfor.

Den smukt beliggende kirkegård på de blomsterdækkede engarealer, her med navnet Machair Robach, og de hvide klitlandskaber. Gravstenene var af meget forskellig alder - nogle flere hundrede år gamle andre nyere. Der var her også flere andre gravsten med navne på faldne fra 1. og 2. Verdenskrig. På den anden side vejen lå en nutidig kirkegård.

Den gamle kirkegård ligger på en lille bakke i klitlandskabet med udsigt ud over Atlanten. Se i link ovenfor sidst i tekstafsnittet, hvor der her ses en panorama-film af kirkegården og området + andre muligheder for udforskning af egnen.

Området ved kysten var så smukt og idyllisk og kirkegården var et stille og fredfyldt område, med et lavt forvitret stengærde omkring. En del af kirkegården hørte til middelalderen, dog med gravsten fra vort århundrede. Gravstenen på fotoet, berørte mig dybt. Teksten på stenen beretter om døde familiemedlemmer af slægten Nicholson (dette slægtsnavn er meget udbredt på Hebriderne). Men det der traf mig i hjertekulen var den nederste del af teksten, som kort men mindefuldt fortæller om en 24-årig person, en korporal og søn af de på gravstenen nævnte afdøde forældre Alexander Nicholson og Anne MacDiarmid (Ann Nicholson). -- Han opføres som "Killed In Action", (dræbt i kamp) den 3. juni 1916, i skyttegravene omkring Ypres på grænsen mellem Frankrig og Beligien, området Flanderen med alle de uhyggelige mudrede skyttegrave, som anvendtes i Første Verdenskrig. Han ligger ikke begravet under gravstenen, men står opført på stenen "in memorial", som et minde om ham. Han ligger begravet nær Ypres i Belgien, på en kirkegård, som hedder The Railway Dugouts Burial Ground, række G/29 ved landsbyen Zillebeke. -- Ewen Nicholson var født den 29. maj 1892 på den lille ø Grimsay i den sydlige del af den større ø North Uist på Hebriderne, Skotland. Hans forældre var Alexander & Ann Nicholson, Grimsay, Lochmaddy, North Uist, Hebriderne, Skotland. -- Han var taget til Canada inden krigen og meldte sig her den 23. september 1914 i byen Valcartier, Québec til Det Canadiske Ekspeditionskorps (CEF), som drog til krigen i Frankrig i starten af 1915, som hele det britiske imperiums Commenwealthstaters hærenheder i øvrigt også gjorde, som allieret med England. -- Se og læs ved de mange andre følgende fotos og læs hans historie, som jeg har fundet frem til. -- Omkring Ypres foregik der 3 store slag under Første Verdenskrig, fra 1915 til 1917, foruden mindre træfninger og operationer i området, bl.a. slaget omkring Sanctuary Wood, Armagh Wood, Hill 62 - Hill 60 og Mount Sorrel i juni 1916, med ufattelige tab og lidelser til følge for alle parter. -- De næste mange fotos og tekster fortæller meget mere om Korporal Nicholson, skyttegravene ved Ypres, hans død, kirkegården hvor han ligger begravet og meget meget mere..... Her ude på Europas yderste kant ligger endnu en af de millioner af døde unge mennesker, som hvert århundrede umennskeligt og helt nytteløst bliver slagtet i den ene krig efter den anden - så trist så trist. -- Hvornår lærer vi overhovedet noget? ---- I min rejsebeskrivelse i de forskellige menupunkter, står der en masse mere herom. Inden selve historien om Ewen Nicholson død og omstændigheder herved, skal nogle forskellige fakta om tiden, situationen, krigen osv omtales.

Korporal Ewen Nicholson´s gravsten i landsbyen Zillebeke, ved Ypres i det sydvestlige Belgien - Øverst på stenen står der en vigtig meddelelse til den besøgende: "Known To Be Buried In This Cemetery" ("bekræftet at være begravet på denne kirkegård"). Det skyldes at han først blev registreret som falden og vitterligt begravet på denne kirkegård den 19. december 1924. Inden da var han opført som falden uden kendt gravsted og også opført på The Menin Gate tavlerne i Ypres over faldne uden kendt gravsted (56.000 navne!). Hans navn er senere blevet fjernet fra disse tavler. Den 3. januar 1925 får hans familie på North Uist, Hebriderne i Skotland et brev om hans registrering som falden og hvor han er begravet. Først den 5. februar 1930 bliver han endeligt registreret i gravregistreringsbogen på kirkegården. Der hvor hans gravsten står, er det ikke udtryk for at han ligger derunder – man ved kun at han blev begravet på kirkegården men ikke hvor på denne. Sammen med andre soldater med samme skæbne står disse gravsten samlet med betegnelsen: Memorial Place på kirkegården. Dette er almindeligt på næsten alle andre af de hundredvis af krigskirkegårde i både Belgien og Frankrig. Mange gravsteder får stadigt besøg af familie, selv her næsten 100 år efter Første Verdenskrig. Men også mange har aldrig haft et eneste besøg - Men den britiske stat og herunder de tilknyttede Commenwealth lande som f.eks. Canada og Australien, opretholder alle disse gravpladser for alle deres flere millioner faldne soldater over hele verden - de vil ikke blive glemt - Rest in Peace!

North Uist´s sydlige del og øen Grimsay, som var her hvor Ewen Nicholson blev født den 29. maj 1892. ---- På min tur over Hebriderne og North Uist i juni 2002, kom jeg på cykel forbi på vejen (rødt afmærket) oppe til venstre på kortudsnittet.

Efter udvandringen til Canada før første Verdenskrig. -- Den canadiske hvervningsformular for Ewen Nicholson: Født: 29. maj 1892, Grimsay, North Uist. -- Beskæftigelse: Arbejdsmand (Men havde i 3 år været soldat i det nye canadiske regiment The Cameron Highlanders, som blev oprettet i 1910). -- Gift: Nej. -- Søn af Alexander og Ann Nicholson, 4 Aird nan Sruban, Grimsay, Lochmaddy, North Uist. -- Frivillig hvervet i Valcartier den 23. september 1914 i en alder af 22 år og 4 måneder, efter en helbredsmæssig session den 9. september 1914, hvor han bliver godkendt med betegnelsen: Fit (Godt helbred – egnet). – Inden sin hvervning til CEF oplyser Ewen Nicholson, at hans beskæftigelse er arbejdsmand men også at han har været soldat i hær-enheden Cameron Highlanders (her er det usikkert om han her mener det er det skotske Cameron Highlanders eller den candiske enhed med samme navn). – Hans stamdata: Højde: 5 fod og 10 ¼ tomme. -- Hudfarve: lys/frisk. -- Øjne: Lys brun. -- Hår: Brun. – Særlige kendetegn: Sår/ar under et knæ. -- Trosretning: Presbyterian Church. -- Militær enhed som han bliver optaget i med tjenestenummeret 21085 - 11. Bataljon, 105. Machine Gun Deling, British Columbia Regiment – C.E.F. (Det Canadiske Ekspeditionskorps). – Han bliver dog senere overført til 7. Bataljon I The Duke Of Connought´s Own Rifles - British Commonwealth, 1. Division, 2. Infanteribrigade, 7. Bataljon, 4. Machine-gun section. – Det er i denne enhed han bliver dræbt om formiddagen den 3. juni 1916 i angrebet op mod de tyske skyttegrave på Mount Sorrel nær landsbyen Zillebeke – Han er på det tidspunkt blevet Lance Corporal og leder en gruppe på 8-9 mand med et let Lewis maskingevær. -- Hverveformularen indeholder også andre oplysninger, f.eks. omkring hans villighed til at modtage vaccinationer, afgive ed og accepterer tjenesteforhold osv.

Side 2 af hvervningsformularen for Ewen Nicholson. -- Øvrige oplysninger jeg har fundet om Ewen Nicholson: I 1901 var Ewen 8 år gammel. Hans far Alexander var husmand, en fattig ”crofter” på 41 år, gift med Ann. Der var fire andre børn i familien: Mary (12), John Archie (10), Alexander (5) og Andrew John MacAlpine, en nyfødt baby på 1 måned. – Ewen Nicholson´s videre men korte liv: I en alder af ca. 17 – 18 år søger han lykken i Canada i området omkring Winnipeg, hvor der i mange år havde været en stor skotsk koloni. Måske havde Ewen´s familie slægtninge eller bekendte her. Udvandringen skete antagelig i 1909/1910. Anledningen kunne også være den, at Ewen fik kendskab til, at der i Canada/Winnipeg skulle oprettes et nyt regiment i den canadiske hær, The 79. Cameron Highlanders i februar 1910. Flere års pres fra det skotske samfund i Winnipeg førte til oprettelsen af dette regiment. Her kunne Ewen måske få en militær karriere og samtidig opleve verden på en anden og ny og bedre måde. Ligeledes kunne kan ikke forvente mange andre gode fremtidsudsigter på Hebriderne/North Uist i Skotland. På den tid var den bedste mulighed for beskæftigelse for en ung mand i North Uist omkring 1910, at arbejde som fisker eller landbrug som husmand, eller almindelig arbejdsmand inden for disse erhverv. De var dårligt betalt og ville betyde fattigdom, som de fleste mennesker på Hebriderne måtte leve med. Mange valgte at emigrere til især USA, Canada og Australien. Ewen blev som vist på hvervningsformularen optaget i The 79. Cameron Highlanders og tjente her i 3 år, indtil han lod sig hverve til det canadiske ekspeditionskorps (C.E.F.), som skulle til England og indgå i det britiske ekspeditionskorps (B.E.F.) i Frankrig/Belgien. Regimentet afsejlede i oktober 1914 til England. I 1915/1916 var det canadierne der blandt andre enheder fra de britiske kolonier (Commonwealth) kæmpede omkring Ypres i Belgien. Ewen´s bataljon og hans maskingeværgruppe deltog i slaget den 2. juni 1916, da tyskerne foretog et stort angreb på den sydøstlige del af Ypresområdet. Næste dag den 3. juni skulle canadierne foretage et modangreb mod tyskerne, som samtidig var 5 dage efter at Ewen Nicholson havde fyldt 24 år. Modangrebet blev meget hårdt og med store tab på begge sider og Ewen blev dræbt i dette modangreb den 3. juni 1916 og begravet på krigskirkegården: The Railway Dugouts Burial Ground - grav nr. G. 29 ved byen Zillebeke, som under krigen fuldstændigt blev jævnet med jorden af granater og de 4 års opslidende skyttegravskampe i området.

Prince Arthur, Duke of Connaught er navnebaggrunden for den canadiske militærenhed og den bataljon, som Korporal Ewen Nicholson var tilknyttet under kampene ved Ypres i Belgien i Første Verdenskrig: 7. Bataljon, The The British Columbia Regiment - Duke Of Connaught´s Own Rifles. -- Prince Arthur William Patrick Albert blev født kl. 8:20 den 1. maj 1850. Han var det 7. barn og 3. søn af Dronning Victoria. På alle måder blev han hendes favoritsøn. Prince Arthur var karrieresoldat og steg i rang helt op til at blive Field Marshal i 1902. Mange Canadiske steder og institutioner blev opkaldt efter ham, f.eks. Prince Arthur's Landing, tidligere Port Arthur, som i dag hedder Thunder Bay.

Først lidt om den hærenhed, som Korporal Ewen Nicholson var tilknyttet inden sin død på skråningerne op mod Mount Sorrel nær Hill 60 ved Zillebeke den 3. juni 1916 under de canadiske troppers modangreb her. -- Fotoet viser 7. Bataljons regimentets emblem: The British Columbia Regiment (The Duke Of Connaught´s Own Rifles, som The 7th Canadian Infantry Battalion blev tilknyttet for evigt med ret til at bære navnet og æren. Det var i denne bataljon, at Corporal Ewen Nicholson tjente (Han var dog inden tilknyttet den 11. Bataljon, men senere overført til 7. Bataljon´s 4. Maskingeværdeling). -- Bataljonens aktive deltagelse i Første Verdenskrig: 6. august 1914 til 15. september 1920: Bataljonens operationsområder i Første Verdenskrig - Frankrig og Belgien/Flanderen og bataljonens deltagelse i de vigtigste slag og kampe i verdenskrigen: Ypres, Gravenstafel, St. Julien, Festubert øst for Ypres i 1915 - Ypres 1916 og i 1917 - Mount Sorrel/Hill 60 1916 - Somme-slaget 1916 - Thiepval, Ancre-Heights, Arras 1917 og 1918 - Vimy Ridge 1917 - Arleux, Hill 70, Passchendaele, Amiens, Scarpe, Drocourt-Quéant Line, Hindenburg Line, Canal du Nord, Pursuit/Mons 1918. -- 7. Canadiske Infantri Bataljon blev samlet og organiseret i Valcartier i Canada, som lejr/ordre nr. 241, den 2. september 1914 og var sammensat af rekrutter fra provinsen i det vestlige Canada, British Columbia. Bataljonen blev kommanderet af Lieutenant-Colonel W.H. McHarg. -- Bataljonen forlod Quebec den 25. september 1914 ombord på skibet VIRGINIAN, som ankom til England 14. oktober 1914. -- Bataljonens styrke var da på 49 officerer og 1083 mænd med forskellig rang. -- Bataljonen ankom til Frankrig den 10. februar 1915 og blev en del af 1. Canadian Division, 2. Canadian Infantry Brigade. Bataljonen blev senere omstrukturet til at være en reservebataljon under 1. Canadian Reserve Bataljon. Efter Første Verdenskrig returnerede bataljonen til England den 23. Marts 1919 og kom hjem til Canada den 18. april 1919, hvor bataljonen blev opløst den 25. april 1919, og endelig slettet af listerne via ordre nr. 149 af 15. september 1920.

Hueemblem for The British Columbia Regiment (Duke Of Connaught's Own Rifles).

Foto af militærenheden 7. Bataljon, 2. Canadiske Brigade, 3. Canadiske Division til mønstring og parade ved ankomsten til Frankrig. -- Divisionen begyndte sin tjeneste i Frankrig juledag 1915 under ledelse af Major-General M.S. Mercer, hvis brigader 7th, 8th og 9th var kommanderet af Brigadier-Generalerne Macdonell, Williams og Hill. 7th Brigade bestod af The Princess Patricia’s Canadian Light Infantry Regiment, som var en veteranenhed, som havde et års fortjenstfuld tjeneste i den britiske hær, desuden bestod brigaden af The Royal Canadian Regiment (frisk fra Bermuda med kun en måneds erfaring på Vestfronten), og endelige bataljonerne The 42nd (RHC) og 49th (Edmonton), som ikke havde været operationelle og nu skulle prøves på slagmarken. 1st, 2nd, 4th og 5th Bataljon, Canadian Mounted Rifles, udgjorde den 8th Brigade. Disse enheder var dannet af 6 regimenter fra The Canadian Mounted Rifles, som efter træning var kommet til Frankrig i september og oktober 1915. Den 9th Brigade tilsluttede sig ikke 3. Canadiske Division før i februar 1916. Denne brigades enheder var bataljonerne 43rd, 52nd, 58th og 60th (alle nyankomne til Frankrig fra Winnipeg, Port Arthur, Niagara området og Montreal).

En typisk britisk hærenhed, som denne her maskingevær-sektion, hørte til næsten alle canadiske og britiske infanteriregimenter - og deres bataljoner. I den canadiske bataljon var der 4 sektioner med ca. 30 til 40 mand i hver. -- Den canadiske hær havde også adskillige rene maskingevær-kampagnier både som fod-infanterienheder og som motoriserede maskingeværenheder. Før juni 1916 havde man fået de nye effektive britiske Vickers vandkølede maskingeværer med gasregulerede affyringsmekanismer. Sammen med de andre britiske Lewis maskingeværer, som også ses på fotoet i forgrunden, blev enhederne mere slagkraftige mod infanteriangreb. Lewis maskingeværerne kunne bæres af en soldat og var meget transportable. Maskingeværbetjeningen var organiseret i grupper, hvor der oftets var 9 mand i en gruppe om et Lewis maskingevær (bestod af leder/observatør/befalingsmand, skytter og ammunitionsbærere). Disse enheder var bl.a. meget udslagsgivende i kampene omkring Ypres og især da tyskerne den 2. juni, efter en af Første Verdenskrigs største og længste artilleriangreb havde fundet sted (ca. 5 timer), i stor stil angreb den canadiske del af fronten ved sydøst for Ypres ved Hooge, Sanctuary Wood, Hill 62, Armagh Wood, Mount Sorrel og Hill 60. -- Maskingeværsektionernes ildafgivelse dræbte mange tyskere til sidst i angrebet, da det så mest sort ud for canadierne - tyskerne havde virkelig sat alt på et brædt og forcerede langt ind i de canadiske skyttegravsområder. Canadierne mistede enorme mængder soldater. F.eks. 4th Canadian Mounded Rifles Bataljon mistede 89 % af sin skyttegravsstyrke på ca. en ½ dag - altså ca. 600 mand. Kun 76 mand overlevede dagen. Tyskernes primære artilleriangreb havde netop tyngdepunkt hos 4th. C.M.R. Bataljons frontafsnit. Øjenvidner på tysk side beretter, at man i 4-5 timer så jord, sten, mudder, militærudstyr, våben og menneskekroppe, gang på gang blive hvirvlet op i luften ved hvert granat nedslag. En sand ildstorm ramte dette candiske frontafsnit, som betød, at da det tyske infanteri stormede frontafsnittet, mødte de megen lidt modstand og kunne bl.a. støde så hurtigt og langt frem, at de på det nærliggende frontafsnit, hvor 5th Bataljon lå, kunne nedkæmpe en af denne bataljons feltartillerienheder og erobre 2 styk 8-punds kanoner (ca. 75mm granatdiameter). Dette skete sjældent, at angreb førte til, at man kunne erobre kanoner så hurtigt. Det canadiske kanonmandskab kæmpede for deres kanoner til sidste mand, med anvendelse af deres sidevåben, en tromlerevolver - ikke en eneste af de 20 kanonerer overlevede - Tyskerne var meget imponeret over denne vildskab, hvormed disse nye canadiske soldater kæmpede.

Her ses et Vickers maskingevær, som canadiernes maskingeværsektioner fik i sommeren 1916. Grunden hertil var, at maskingeværet var vandkølet og udstyret med gasreguleret affyringsmekanisme, bygget af Colt-fabrikkerne i USA over et design fra Browning-fabrikkerne. Maskingeværet var mere effektivt end Lewis og Stokes maskigeværet, som englænderne og canadierne ellers havde. Vickers maskingeværet anvendte et 250 rundes bæltemagasin og havde ry for at være et meget driftsikkert våben. Vickers maskingeværet (.303) kunne afskyde over 600 runder pr. minut med en maksimal skudlængde på ca. 4000 meter. Da det var vandkølet, kunne våbnet skyde konstant i en meget lang periode. Der var normalt 6 soldater i et Vickers maskingevær-team. Anvendelsen forgik således: Nummer 1 mand var leder (korporal eller sergent) og var dermed også den primære skytte. Nummer 2 kontrollerede patronernes "flow" ind i afskydningsmekanismen og at der hele tiden var patroner klar i bæltet. Nummer 3 sørgede for at nummer 2 hele tiden fik ammunition til skytten. Nummer 4, 5 og 6 var i reserve og fungerede som bærere. Men alle soldater i teamet, kunne betjene maskingeværet uden problemer. Da Første Verdenskrig blev erklæret i august 1914, producerede Vickers fabrikken 12 maskingeværer om ugen til den britiske hær. Men behovet hos den britiske hær blev hurtigt så stort, at Vickers måtte finde på nye måder at øge produktionen på. I året 1915 havde Vickers leveret 2.405 maskingeværer. Denne produktion øgedes konstant gennem krigsårene 1916-1918 således: 1916: 7.429 styk. 1917: 21.782 styk. 1918: 39.473 styk. Vickers fabrikken blev beskyldt for at udnytte krigen til at tjene helt unødigt meget på leveringerne. Ved starten af krigen kostede maskingeværet det engelske militær (The Home Office) £ 175 pr. styk. (kr. 1500,- i dag). Ved pres fra regering m.fl. i England, nedsatte Vickers senere prisen til £ 80 pr. styk. Vickers maskingeværet var dog så tungt et våben, at det ikke kunne bæres af en soldat alene og den britiske hær øgede derfor antallet af maskingeværer i de regulære infanterienheder med Lewis maskingeværet, som kunne bæres af een soldat og medtages i angreb over slagmarken. Vickers maskingeværet blev derfor i 1916 overført til oprettede maskingevær korps, som kun skulle koncentrere sig om at fremføre, anbringe og skyde med våbnet.

Canadiske maskingeværhold fra de 4 maskingeværsektioner i 7th Battalion, gør sig klar til at deltage i angrebet og støtte battalionens infanteri, i deres angreb op mod Mount Sorrel. Det var sådan et hold, som Ewen Nicholson var maskingeværskytte i, måske er det ligefrem ham som ses på fotoet uden at nogen ved det? ---- Positionen for deres skydefelt er lidt vest for Armagh Wood. ---- Planen var, at man kunne genindtage skyttegravene 47, 48, 49, 50, 51 og 52 og hermed Mount Sorrel. Andre enheder af de andre battalioner, skulle så erobre de andre skyttegrave og områder nordligere fra skyttegrav nr. 53. Se kortene fremme i billedserien. ---- Maskingeværsektionen anvendte i starten ældre Lewis-Stokes maskingeværer, som var knap så effektive i Flanderens mudder, men senere i sommeren 1916, fik man Vickers maskingeværer, som her ses i anvendelse i juni 1916. Grunden hertil var, at maskingeværet var vandkølet og udstyret med gasreguleret affyringsmekanisme, bygget af Colt-fabrikkerne. Våbnet var langt mere effektivt og sikkert at anvende.

Britisk let maskingevær gruppe på 9 mand med deres Lewis maskingevær. Ofte ledet af en korporal, med 2 skytter, ammunitionsslæbere, skyttehulsgravere og nogle andre som øvrigt reservemandskab i gruppen.

Lewis maskingeværet blev opfundet af en amerikansk oberst, Isaac Newton Lewis i 1911, baseret på forarbejdet af en Samuel Maclean. Det blev ikke indkøbt af det amerikanske militær. Lewis blev frustreret over at han ikke kunne overtale den amerikanske hær til at købe hans maskingevær, og han forlod USA i 1913 efter at han blev pensioneret fra hæren. Han tog til Belgien hvor han etablerede et selskab, som skulle producere og sælge maskingeværet, ved navn "Armes Automatique Lewis" i Liege, da der her var lettere at blive i stand til at starte en kommerciel produktion af maskingeværet. Lewis havde samtidigt arbejdet tæt sammen med den britiske fabrikant af skydevåben til militæret "Birmingham Small Arms Company Limited (BSA), bl.a. i et forsøg på at overvinde nogle af de produktionsvanskeligheder som der var med våbenet. Han tog derfor til England. Lewis og belgierne fik derfor hurtigt mulighed for at udvikle designet i løbet af 1913, ved hjælp af nogle britiske runde patronkassetter i kaliber 0.303 inch. I 1914, købte så BSA en licens til at fremstille Lewis Maskingeværet i England, hvilket resulterede i at oberst Lewis modtog betydelige royaltybetalinger og blev meget velhavende. Starten af første verdenskrig øgede efterspørgslen efter Lewis maskingeværet og BSA begyndte produktionen (under betegnelsen Model 1914). Designet og våbnet blev officielt godkendt til militært brug i hæren og i flyvevåbnet (det britiske flyvevåben var underlagt og en del af den britiske hær og ikke et selvstændigt værn) den 15. oktober 1915 under betegnelsen "Gun, Lewis, .303-cal". Våbnet blev indkøbt og indgik generelt i den britiske hær 's infanteri bataljoner på Vestfronten i begyndelsen af 1916, som en erstatning for det tungere og mindre mobile Vickers maskingevær. Vickers maskingeværet blev derefter udfaset som standardvåben i de britiske infanterienheder, men overført til oprettede specialiserede maskingevær korps. Ingen Lewis maskigeværer blev produceret i Belgien under Første Verdenskrig, al fremstilling blev udført af BSA i England og senere af Savage Arms Company i USA. Lewis maskingeværet kunne anvende to forskellige runde tromlemagasiner, en med plads til 47 patroner og et med plads til 97. Våbnets cykliske skudhastighed var på cirka 500-600 skud per minut. Den vejede 12,7 kg, omkring halvt så meget som f.eks. Vickers. Lewis maskingeværet blev især valgt pga. af, at den var mere bærbar end de tunge vickers maskingeværer og kunne anvendes af en enkelt soldat - også under fremrykning på slagmarken. Lewis maskingeværet havde også den fordel, at det var omkring 80% hurtigere (i både tid og komponenter) at bygge end Vickers. Den britiske regering bestilte i alt 3052 maskingeværer mellem august 1914 og juni 1915. Det skete på trods af, at det kostede mere end et Vickers maskingevær. Prisen for et Lewis maskingevær i 1915 var £ 165 - et Vickers kostede omkring £ 100. Ved slutningen af Første Verdenskrig var der produceret og købt over 50.000 Lewis maskingeværer og var næsten allestedsnærværende på Vestfronten, hvor våbenet udkonkurrerede Vickers i et forhold på omkring 3:1. Lewis maskingeværet var også i høj kurs i det britiske militær under Anden Verdenskrig. Det anvendtes både i hæren, i flyvevåbnet og på krigsskibe i mange udformninger og til mange militære anvendelser.

Lewis maskingeværets vitale del - de runde patronkassetter med enten 47 eller 97 skud.

Ypres. På alle museer i Belgien og Frankrig ses disse Lewis Light Mashine Guns - her som jeg så det på museumet "In Flanders Fields Museum". Et fantastisk godt moderne museum, hvor man virkelig får noget ud af besøge det.

Skyttegrave med "Dugouts", huller til at søge dækning i, sove og have sit udstyr i. Her på fotoet er det en af 7th Batalion´s skyttegrave, antagelig nr. 44, nær Armagh Wood, neden for Mount Sorrel, nær Ypres, Belgien Maj/juni 1916.

Ypres Salient - Udsnit af turkort for den østlige og sydøstlige del af slagmarkerne ved Ypres. Her ses bl.a. området ved Zillebeke og Mount Sorrel og Hill 60, som jeg fortæller om i dette menupunkt.

TYSKERNE ANGRIBER OVER EN BRED FRONT FRA LANDSBYEN HOOGE I NORD TIL HILL 60 I SYD. ---- Kort over slagmarkerne dækkende områderne øverst mod nord ved landsbyen Hooge, Sanctuary Wood, Hill 62, Hill 61, Observatory Ridge, Mount Sorrel, Armagh Wood og sydligst ved Hill 60. ---- Kortet viser frontlinierne før og efter det store tyske angreb 2. juni 1916, de militære enheder, angrebsretninger, modangreb osv. ---- Kortet kan udskrives eller du kan gemme og forstørre det på din PC. ---- I begyndelsen af juni 1916 befandt Det Canadiske Korps sig stadig i området omkring Ypres i det nordvestlige Belgien, hvor korpset holt en fremskudt front, som strakte sig fra St. Eloi til højre til landsbyen Hooge til venstre (set fra britisk side fra Ypres mod sydøst). ---- 2nd Division holdt St. Eloi sektoren (højre flankefront). Midtfronten holdt 1. Canadiske Division i nærheden af Hill 60. ---- Til venstre var frontlinien meget skarpt trukket ind i fjendtligt territorium, 3. Canadiske Division holdt derfor de eneste af højdedragene omkring Ypres, som stadig var i De Allieredes hænder. De højeste punkter i terrænet i denne sektor bestod af Mount Sorrel, Hill 61 og Hill 62, før højdedragene fladede ud gennem Sanctuary Wood, over en åben dal, kendt med navnet ‘The Gap’, til landsbyen Hooge, som lå på vejen Menin Road. Bakkerne Hill 61 og 62 var også navngivet som Tor Top. Fra Hill 62 gik der en højderyg kaldet Observatory Ridge mod vest mellem Armagh Wood på den sydlige front og Sanctuary Wood længere oppe, nord for højderyggen og længe tilbage lå området kaldet Maple Copse. ---- Over for 3. Canadiske Division, var det den 26. og 27. Tyske Infanteri Division under 13. Badenwürttemberg Corps, som havde hersket på det højere terræn i ca. 6 uger. Tyskernes besiddelse af dette område kunne fremtvinge en Allieret tilbagetrækning fra dette fremskudte frontafsnit og samtidig forsinke planlægningen og klargørelsen til den store offensiv i Frankrig ved Sommefloden den 1. Juli 1916, en offensiv, som tyskerne kendt til. ---- Den sidste halvdel af maj 1916 havde været usædvanlig stille og fredelig. Men i juni 1916, blev den unaturlige ro brudt ved et uregelmæssigt bombardment fra Hill 60, som tyskerne havde i deres hænder. Bombardementet døde ud, da natten indtraf, dog efterladende en mistanke om, at det var et forspil til et tysk angreb. Men beskydningen var bare tyskernes måde at vise canadierne, at de stadig var der og ikke havde i sinde, at byde op til kamp gennem pigtråden den nat. ---- TORNADO AF ILD. Om morgenen den 2. juni 1916 kl. 09:00 serverede tyskerne et nyt bombardement, men nu i mangedoblet vildskab! Granaterne væltede ned over den 7. Canadiske Infanteri Brigade og endnu mere over den 8. Canadiske Mounted Rifles Brigade (C.M.R.). Hårdest ramt af alle blev 4. C.M.R., som lå i udkanten af Armagh Wood, med en tabsprocent på 89. Af 702 mand i 4. C.M.R. Bataljon kom kun 76 mand gennem bombardementet og angrebet bagefter i levende live! ---- Sprøjtende jord, mudder, sten og flammer pulsede gennem de granatsprængte træer i Armagh Wood, Sanctuary Wood og Maple Copse. Sorte eksplosionsskyer af shrapnel indhyllede Mount Sorrel, Tor Top og Observatory Ridge, og i 4 timer smadrede denne voldsomme tornado af ild de Canadiske positioner i skyttegravene og området i øvrigt, buldrende ind i trækronerne, smadrende og hvirvlende våben og udstyr... og af og til menneskekroppe op i luften. ---- General Mercer og Brigadier-General Williams, som var i 4. Canadiske Mounted Rifles område, da bombardementet startede, blev begge ofre herfor - General Mercer prøvede at komme tilbage gennem spærreilden, men blev såret nær Armagh Wood, hans assistent Lieutnant Gooderham, fik ham trukket ned i en grøft. Da tyskerne fejede hen over 4. C.M.R. i den første angrebsbølge, undslap General Mercer og hans assistent deres skjul, men bare for at blive dræbt af en egen britisk granateksplosion, som var den fjerde gang spærreild, som englænderne og canadierne støttede det canadiske infanteris modstand med. Williams, som blev såret, blev taget til fange af tyskernes infantri til sidst i angrebet mod de canadiske skyttegrave. ---- Tyskerne angreb også i Mount Sorrel området, efter at have fået 4 store miner til at eksplodere lige foran de canadiske skyttegraves positioner kl. 13.00. Skyttegravene var derved blevet helt smadrede og alle skyttegravens canadiske soldater var dræbte, heraf næste alle inden minerne blev eksploderet. ---- 4 bølger af gråklædte tyskere kom let fremad, sikre på, at deres eget artilleri havde fejet al modstand væk - her i det klare solskin denne tidlige eftermiddag. ---- Små grupper af overlevende canadiske soldater fra 1. og 4. C.M.R., men gansk få, kæmpede med bomber og bajonetter. Maskingeværer fra The Patricias og 5. C.M.R. Bataljon, på flankerne, beskød de tyske linier, men kun på den højre side af tyskernes flanke blev de foreløbig holdt stangen. ---- Ved tyskernes højre flanke ved Sanctuary Wood, holdt et kompagni fra The Patricias, som havde undgået det værste under bonbardementet, stand i 18 timer, medens 2 kompagnier fra The Patricias lidt bagved, holdt tyskerne fra at få forsyninger frem fra deres linier, indtil canadierne var blevet bemandet og forsyningerne kommet frem. ---- Da tyskerne til sidst gik frem var det forbi, efterladende mange døde. Bataljonen havde 150 dræbte, inklusive den kommanderende officer, Lieutenant-Colonel H.C.Buller, tidligere Militær sekretær for HRH The Duke Of Connaught, Governor-General af Canada. ---- Mod øst og syd øst for Maple Copse, blev tyskerne ramt af præcis ild fra 5. C.M.R., som holdt nogle gode stillinger bag 1. og 4. C.M.R. Bataljonerne, men en sektion af 5. Battery, Canadian Field Artillery, blev løbet over ende af tyskerne. Alle sektionens 20 soldater blev dræbt. De kæmpede heroisk, med deres tromlerevolvere mod overmagten og 2 18-punds kanoner blev erobret af tyskerne, som dog blev generobret i en senere kamphandling. ---- Sent på eftermiddagen stoppede tyskerne fremrykningen og gravede sig ned 500-600 meter vest for deres udgranspunkter om morgenen. ---- De havde ved offensiven erobret Mount Sorrel, Hill 61, Hill 62 og det meste af Armagh og Sanctuary skovene. ---- Tililende canadiske reservebataljoner, herunder 7. Bataljon (Korporal Ewen Nicholson´s enhed) og enkelte engelske styrker og ikke mindst den 10. Canadiske Bataljon´s maskingevær-sektioner og den Canadiske Motor Machine Gun Brigade, fik stoppet det tyske stormløb og lukket af for tyskernes fremtrængen. ---- Sir Julian Byng, som succesfuldt havde støttet General Alderson som Corps Commander efter kampene i april ved St. Eloi, beordrede alle de tabte områder tilbageerobret i løbet af natten. ---- Der var 8 canadiske modangreb den aften og nat og det lykkedes canadierne at erobre noget af det tabte terræn tilbage fra tyskerne, men alle de vigtige terrænmæssige højdedrag og udsigtspunkter, Hill 62, Hill 61, Hill 60 og Mount Sorrel beholdt tyskerne. ---- 4. C.M.R (Canadian Mounted Rifles Brigade) mistede altså over 600 mand, da tyskerne fejede ind over fronten i 4 tætte bølger af soldater, efter et af de mest intense bombardementer i 1. Verdenskrig til dato - over en million granater buldrede over fronten og smadrede de canadiske skyttegrave totalt den dag. Et helt kampagni ("The Pats"), som lå fremskudt i fronten ("The Loop"), blev sprængt i luften af en tysk tunnelnedgravet mine, sådan at resterne af kompagniet faktisk kom til at skyde tyskerne i ryggen, da de fejede gennem de canadiske liner på højre flanke på frontafsnittet. ---- Se videre i teksterne under de følgende fotos.

Tyske soldater i angreb over granathuller, gennem pigtråd, mellem svirpende kugler, infernals kamptummel og larm, tungt belæsset med udstyr og våben - og rædselsslagne!

Et situationskort over slagmarken sydøst for Ypres den 3. juni, hvor canadierne i et dårligt tilrettelagt modangreb, forsøgte at tilbageerobre det tabte terræn, som tyskerne erobrede dagen før. Modangrebet lykkedes ikke. -- Kortet viser meget tydeligt de militære enheder, angrebsretninger og andre ting, hvor jeg tillige har indføjet de særlige oplysninger om Korporal Ewen Nicholson og hans skæbne og død i modangrebet. For bedre oversigt - klik evt. billedet op som helside.

Kortudsnit omhandlende de tyske angreb den 2. juni 1916.

Nutidigt luftfoto af Zillebeke og dette krigshistoriske område sydøst for Ypres. Slagmarkerne omkring Hill 60 og Mount Sorrel kan ses nederst på kortet.

Slagmarkerne omkring det sydøstlige del af Ypres. De 3-4 største slag i området skete her omkring denne belgiske by i 1914, 1915, 1917 og i 1918. Desuden var der mindre træfninger som den jeg fortæller om her på siden. Man kan bl.a. se betegnelsen "Transport Farm" på kortet. Der hentydes til det sted som blev anvendt til begravelse af nogle af de titusinder af faldne britiske og commonwealthsoldater, som faldt alene i dette begrænsede område af "The Ypres Salient". Krigskirkegården kom jo til at hedde: "The Railway Dougouts Burial Ground - Transport Farm". Fotoet viser et samtidigt billede af de enorme ødelæggelser i landskabet, de ødelagte byer og huse - Som et månelandskab, dødt og tilsyneladende mennesketomt - men nede i de landskabsmæssige grøfter - i skyttegravene levede og døde soldaterne her i 4 lange år.

Original uddrag af krigsdagbog (War Diary) for 7. Canadiske Infanteribataljon for juni 1916. Som det ses, nævnes modangrebet den 3. juni med deltagelse af 2 kompagnier af bataljonens styrke. Det nævnes, at modangrebet mislykkes med store tab til følge.

Krigsdagbog for den 7. Canadiske Maskingevær Kompagni i perioden fra 2. juni 1916 og frem til den 3. juni, herunder tidsrummet for det tyske angreb den 2. juni og et af de canadiske modangreb. Her nævnes modangrebet den 3. juni, hvor Ewen Nicholson deltager og bliver dræbt.

Krigsdagbog for den 7. Canadiske Maskingevær Kompagni i perioden fra 3. juni 1916 og frem til den 4. juni, herunder tidsrummet for det tyske angreb den 2. juni og et af de canadiske modangreb. Her nævnes modangrebet den 3. juni, hvor Ewen Nicholson deltager og bliver dræbt.

CORPS COMMANDER SIR JULIAN BYNG´S FORHASTEDE ANGREBSPLAN 3 . JUNI 1916. ---- Dette kort viser de canadiske styrkers hurtigt etablerede modangreb om morgenen kl. 07:15 den 3. juni 1916, hvor 9 canadiske bataljoner blev sat ind i et stort anlagt modangreb. Herunder indgik 7. Bataljon med Corporal Ewen Nicholson´s maskingevær-sektion. Nicholson blev i det angreb dræbt nær Armagh Wood, i tidsrummet 07:15 til ca. 10:00. ---- 3. Canadiske Division var blevet hårdt ramt, før Byng placerede 2 brigader fra 1. Canadiske Division, til støtte for 3. Division. ---- 2. Brigade skulle engagere mod Mount Sorrel og 3. Brigade mod Hill 61 og Hill 62. ---- Men angrebene, som blev udført af 7. 14. 15. og 49. Bataljon, var improviserede og utilstrækkelige og kom ikke igang med angrebene før ved daggry den 3. juni. Selvom bataljonerne opnåede nogen succes, opnåede de ikke at nå deres primære mål. ---- 49. Bataljon erobrede og holdt nogle skyttegrave nær de gamle tyske skyttegravslinier før den 2. juni. ---- Det vigtigste resultat var at, mellemrummet "The Gap! mellem Square Wood/Armagh Wood tværs over Observatory Ridge til Maple Copse blev lukket og sikret. ---- Canadierne planlagde derfor et større afgørende modangreb senere. ---- Se videre i fotoserierne og læs teksterne om det videre forløb. Et forløb, som nu ikke omfattede Corporal Ewen Nicholson, som blev dræbt om morgenen den 3. juni. ---- Men før canadierne nåede at iværksætte et afgørende modangreb, kom tyskerne igen fejende den 6. juni..........

Simpelt situationskort tegnet om aftenen den 3. juni, som viser de nye frontliner efter tyskernes delvise succesrige angreb den 2. juni og canadiernes modangreb den 3. juni om morgenen. Man kan se alle skyttegravsnumrene, som var vigtige at kende, når meldinger skulle gives pr. felttelefon eller som oftest pr. løber eller brevdue!

Indgangsportalen til den britiske krigskirkegård ved landsbyen Zillebeke sydøst for den større by Ypres eller Liper, som den også hedder på belgisk. Kirkegården hedder Railway Dougouts Burial Ground (Transport Farm) og ejes/vedligeholdes og betales af de britiske skatteydere via Commonwealth War Graves Commission, som er et enormt foretagende, der tager sig af alle britiske og commonwealth gravsteder verden over. Se ovenfor i link til CWGC. -- Se mellem portalens ben den gamle WW1 bunker på marken bagved.

Når man kommer ind på de britiske krigskirkegårde mødes man altid af denne montre og denne indskrift. -- Railway Dugouts Burial Ground (Transport Farm) ligger ca. 2 Kilometer sydøst for Ypres/Ieper på Komenseweg (N336) nær landsbyen Zillebeke. Historisk information: I Zillebeke kommune ligger der mange Commonwealth krigskirkegårde, da første verdenskrigs fronter I nord løb i og omkring Ypres og bl.a. Zillebeke. I hele Belgien og især i området omkring Ypres ligger der hundredvis af krigskirkegårde fra Første Verdenskrig. Man betegner omåderne med det engelske udtryk: The Ypres Salient. Railway Dugouts Cemetery ved Zillebeke ligger stadig ved jernbanen som forbinder byerne Menin og Ypres. Under krigen lå der i jernbanevolden udgravede huler til mandskab og huler til forbindning af sårede soldater m.m. Soldaterne i den del af fronten kaldte også stedet for The Transport Farm. Dækningsområdet ved jernbanen, som stadig går ved kirkegården, lå i dækning for de tyske angreb og beskydning af en let skrånende bakke mod øst og begravelserne af døde soldater og oprettelsen af krigskirkegården blev påbegyndt i april 1915. Begravelserne fortsatte indtil krigen sluttede i november 1918. De fleste begravelser fandt sted i 1916 og 1917, da man anlagde en større forbindsplads (Dressing Station) her. I starten blev soldaterne begravet uden større systematik og i 1917 blev mange grave udslettet af tysk granatbeskydning før de kunne blive registret og navngivet – noget som skete for mange krigskirkegårde i Første Verdenskrig. Den dag i dag foregår der dagligt rettelser og nye registreringer af døde soldater på kirkegårdene – Railway Dugouts Cemetery benævnes både med betegnelsen: Railway Dugouts og Transport Farm. Ved Første Verdenskrigs slutning var over 1.700 grave registreret på kirkegården. Andre soldatergrave fra omegnens kirkegårde og senere fundne faldne, blev bragt ind og begravet på kirkegården. Alle de grave og soldater hvis grav var ødelagt af granatbeskydning og krigshandlinger I og omkring kirkegården fik oprettet et særligt afsnit for deres minde. Krigskirkegården rummer nu 2.459 Commonwealth grave fra Første Verdenskrig. 430 af gravene har ingen kendt navn på den faldne soldat og 261 grave er repræsenteret med et særligt memorial. Andre specielle memorials dækker over 72 faldne som tidligere var begravet i 2 nærliggende krigskirkegårde, Valley Cottages og Transport Farm Annexe, hvis gravsteder blev ødelagt under senere kamphandlinger i området under krigen. VALLEY COTTAGES CEMETERY ved Zillebeke, lå sammen med andre mindre krigskirkegårde i området, på en krigsbenævnt vej med navnet "Observatory Road", som gik østpå fra landsbyen Zillebeke. Denne kirkegård rummede 111 grave med soldater fra England og Canada. Denne kirkegård lå meget udsat for krigens kamphandlinger i en stor del af krigens tid omkring Ypres Salient. TRANSPORT FARM ANNEXE lå ca. 100 meter sydøst for The Railway Dugouts Cemetery, på vejen til landsbyen Verbrandenmolen. Gravene her blev flyttet til en anden stor krigskirkegård med navnet Perth Cemetery (China Wall), Zillebeke. En grav tilhørende en officer, som ikke kunne findes er mindet separat her. Railway Dugouts Burial Ground (Transport Farm) blev tegnet og planlagt af Sir Edwin Lutyens. Alle CGCO´s kirkegårde er udformet på samme måde, men med forskellige tegnede indgangspartier og andre bygninger og memorials m.m. Men stilen er meget ens og altid imponerende at besøge – Flere ting er altid en del af kirkegårdene – bl.a. det hvide kors og kalkstensmontren med påskriften: ”Their Name Liveth For Evermore”.

Railway Dugouts Burial Ground (Transport Farm) ligger stadig ved jernbanen, som stadig er i drift - foto fra den dag jeg besøgte kirkegården.

Ewen Nicholson´s gravsten på kirkegården RAILWAY DUGOUTS BURIAL GROUND. Her tog jeg fotografier af stedet og anbragte mit Memorial Cross og mit skrevne materiale og dokumentation + foto fra hans familiegravsted på North Uist på Hebriderne, Skotland. Senere besluttede jeg, at placere mit materiale i kirkegårdens Cemetery Register boks. Se ved de næste fotos.

Ewen Nicholson´s gravsten på kirkegården RAILWAY DUGOUTS BURIAL GROUND. Hans militære tjenestenummer er opført som nr.: 21085, men i nogle papirer står der et andet nummer, nemlig 21065. Det kan måske være en administrativ "trykfejl" men kan også skyldes, at mange soldater havde flere numre afhængende af hvilke enheder de var tilknyttet under tjenestetiden (Division, regiment, bataljon, kompagni osv.). Ligeledes viser papirerne også usikkerhed om han var Lance Corporal eller Corporal, som vist på stenen.

Nederst på hans gravsten står der teksten: "In loving memory of Corporal Ewen Nicholson from Grimsay Island North Uist H.B. (Hebriderne). Denne tekst er senere tilføjet på anmodning fra hans familie.

Kirkegårdens grav registrerings boks over de faldnes navne og andre fakta. -- Commonwealth War Graves Commission - Berkshire - England -- Organisationsforkortelse: CWGC. -- Nord Europa: Commonwealth War Graves Commission Elverdingestraat 82 Ypres/Ieper - Belgien.

I registreringsboksen ligger fortegnelsen over kirkegårdens faldne soldater (Visitors Book) - Her anbragte jeg også mit tekst- og fotomateriale omkring Ewen Nicholson (der lå i forvejen en skrivelse om en anden soldat fra kirkegården, som det ses på fotoet).

Visitors Book med Ewen Nicholson´s navn på en af siderne. Jeg har for nylig fundet frem til et muligt familiemedlem, som har skrevet til den canadiske grav-minde organisation. Hans navn er Andy Lines og jeg har prøvet at kontakte ham via organisationen - men ikke fået nogen respons på dette (Han skrev bl.a. at han skulle til kirkegården i foråret 2013 og altså kort før jeg selv ville dukke op der den 25.maj 2013).

Ewen Nicholson´s militære dødsregistrering efter modangrebet på Mount Sorrel den 3. juni 1916. Der er ikke dato på og handler bare om, at han er faldet under angrebet, men ikke hvor hans lig befinder sig. Oplysningerne er sparsomme, man ved sikkert ikke meget om hans død på det tidspunkt. Oplysningen er antagelig påført lang tid efter angrebet. Der herskede ofte stor forvirring og uvished om alle faldne soldater, om de var døde og ikke kun sårede eller savnede.

På dette papir er ændringer registreret, bl.a. er hans rigtige rang som korporal påført. Hans lig er desuden ikke registreret som fundet ved et navnekendt gravsted på kirkegården, men kun kendt som registreret som begravet på kirkegården. Oplysningen om sletningen af hans navn på navnetavlerne på væggene i The Menin Gate Memorial i Ypres, ses også.

Her er de originale gravregistreringspapirer med sagen omkring Corporal Ewen Nicholsen´s død og begravelsesregistrering m.m. Disse er fra årene efter krigen (bl.a. 1924 og 1930) og handler om, at informationer om hans død sendes til familien (1924) og til hans opholdssted i Canada, inden han tog med den canadiske ekspeditionshær C.E.F. til Frankrig. Sagen afsluttes i februar 1930.

Her ses en liste over faldne soldater fra året 1916 (viser navnene alfabetisk og her bogstavet N). Listen er enormt lang og udgaven her under N, er kun en lille del af N-området alfabetisk set. -- Her er i øvrigt Ewen Nicholson´s militære oplysninger: Korporal Ewen Nicholson. -- Service Nummer i den Canadiske hær: Nr. 21085. -- Dræbt i kamp 3. juni 1916, under modangrebet op mod Mount Sorrel, i tidsrummet 07:15 til ca. 10:00, i en alder af 26 år. -- Han er, som alle andre faldne canadiere, oplistet på side 142 i den canadiske First World War Book of Remembrance. -- Den Canadiske hærenhed, som Nicholson tjente i: -- Canadian Infantry (British Columbia Regiment, The Duke Of Connought´s Own Rifles - British Commonwealth), 1. Division, 2. Infanteribrigade, 7. Bataljon, 4. Machine-gun section. -- Personlige oplysninger: Ewen Nicholson var født den 29. maj 1892 på den lille ø Grimsay i den sydlige del af den større ø, North Uist på Hebriderne, Skotland. -- Hans forældre var Alexander & Ann Nicholson, Grimsay, Lochmaddy, North Uist, Hebriderne, Skotland. -- Han var taget til Canada inden krigen og meldte sig her og blev optaget i hæren den 23. september 1914 i byen Valcartier, Québec i Canada til Det Canadiske Ekspeditionskorps (CEF), som drog til krigen i Frankrig i starten af 1915, som hele det britiske imperiums hærenheder i øvrigt også gjorde, da de var mere eller mindre forpligtet, som allieret med England (British Commonwealth).

RAILWAY DUGOUTS BURIAL GROUND -- Dette gamle foto er taget kort efter 1. Verdenskrig og viser den militære kirkegård med ovenstående navn. Kirkegården ligger i dag stadig sydøst for den belgiske by Ypres. Kirkegården blev oprettet i april 1915 og rummede da ca. 1.700 faldne soldater. De flere millioner faldne på Vestfronten ligger enten begravet i deres hjemlande ellersom de fleste på de hundredvis af krigskirkegårde i Frankrig og Belgien. På alle kirkegårde er der oftest mange faldne som ikke er registreret med et navn og en gravsten, de står opført på forskellige memorials, f.eks. Menin Gate i Ypres eller Thiepval Memorial nord for Ypres. -- Der er her på Railway Dugouts Burial Ground, i dag begravet her, eller bare opført her, i følgende antal pr. nation: ---- England: 1660 - Canada: 636 - Australien: 154 - New Zealand: 3 - Indien: 4 - Uidentificerbar: 2 - Tyskland: 4. I alt begravet 2463 navnekendte faldne. -- På kirkegården ligger Korporal Ewen Nicholson også. -- Den 2. juni 1916 blev det tyske angreb sydøst for Ypres et hårt slag for en anden canadisk enhed nemlig 4. Canadian Mounted Rifles i slaget om Mount Sorrel. Kun 3 officerer ud af 21 overlevede dagen og kun 73 mand af forskellig rang af bataljonens øvrige 680 mand overlevede det tyske angreb. -- Jeg har fulgt op med omtale af 7. Canadiske Bataljon flere gange på denne sides fotos og tekster, da Korporal Ewen Nicholson jo var i den bataljon og faldt den 3. juni i det canadiske modangreb. – Men alle enheder fik jo hele tiden nyt mandskab, i takt med de tab den havde. Bataljonen havde mellem 800 til godt 1000 mand i stærkeste opstilling i løbet af 1. Verdenskrig og var med, fra starten af 1915 til november 1918, både i aktiv fronttjeneste og som reservebataljon. -- Men her er den mandskabsmæssige forbrugsoversigt over 7. Canadiske Bataljon gennem 1. Verdenskrig: Knap 6000 mænd tjente i 7. Bataljon. Heraf blev 1440 dræbt og 3294 såret. Man skal bemærke, at kun 4 officerer og kun 130 mand slap gennem krigen under tjeneste i 7. Batalion, uden at blive såret "in action"! -- Den 10. Canadiske Bataljon kæmpede også ved Mount Sorrel og var med i modangrebet den 3. juni 1916. -- På denne dag skete noget frygteligt for en bestemt familie. De 2 brødre James, 38 år, og William Farquhar, 34 år, blev dræbt i dette angreb foretaget bl.a. af 10. Canadian Bataljon. De var sønner af James og Elizabeth Farquhar i Bower, nær Wick, Skotland. Brødrene har ingen kendt grav og står opført sammen med de mange andre tusinder ukendte grave/dødssteder på The Ypres Menin Gate Memorial. De er også opført på The Bower War Memorial, sammen med deres 2 andre brødre, Alexander og George, som også gav det dyrebareste de ejede - livet i 1918. 4 brødre dræbt i samme krig. Den lokale avis skrev om nyheden, at da alle 4 brødre var faldet i krigen, blev Mrs. Farquhar overvældet af sorg og døde kort efter.

RAILWAY DUGOUTS BURIAL GROUND. (Transport Farm, Dressing Station var navnet på stedet hvor canadierne samlede alle sine forsyninger, hvor lazaretterne, transport og ingeniørtjenesterne var, lagre og samlingspunkt. Huler var gravet ind i jernbaneskråningerne. Jernbanelinjen lå her og ligger stadig der og bruges den dag i dag. Området omkring jernbanen var et vigtigt knudepunkt for canadiernes organisation af krigen i og omkring Ypres fra 1915 til 1917 – Jernbanen kunne ikke bruges, da den blev totalt ødelagt fra starten af krigen – man brugte kun skråningerne til beskyttelse. -- Korporal Ewen Nicholson ligger begravet i den runde cirkel af gravsten, Special Memory - grav: G. 29. -- Kirkegården rummer følgende antal faldne soldater: -- England: 1660; Canada: 636; Australien: 154; New Zealand: 3; Indien: 4; Uindentificeret: 2; Tyskland: 4; I alt er der begravet her: 2463. -- I området er det mange andre krigskirkegårde med mange hundredetusinder af faldne soldater! -- Kirkegården ligger 2 km. sydøst for Ypres bycentrum, på Komenseweg, en vej som forbinder Ypres med Komen. Fra Ypres bymidte nås Komenseweg via vejen Rijselsestraat, gennem Rijselpoort (Little Gate), krydsende ringvejen om Ypres, mod Armentieres og Lille. Vejens navn skifter navn her til Rijselseweg. 1 km. ude ad Rijselseweg skal man køre til venstre ad Komenseweg. Kirkegården ligger 1.2 km. ude af Komenseweg på højre side af vejen. -- Gravstedets oplysninger: Navn: NICHOLSON, EWEN - Initialer: E - Nationalitet: Canadisk ((skotte fra Hebriderne) - Militær rang: Korporal - Regiment/tjenestested: Canadisk Infanteri (British Columbia Regiment) - Enhed: 7. Bataljon. - Alder v/død: 26 - Dræbt i kamp/Dato: 03/06/1916 - Tjenestenummer: 21085 - Yderligere information: Søn af Alexander og Ann Nicholson, Grimsay, Lochmaddy, North Uist, Hebriderne, Skotland. Opført/Tab/Type: Commonwealth, Død i krig Grav/Memorial Reference: Special Memorial, G. 29. Kirkegård: RAILWAY DUGOUTS BURIAL GROUND.

Railway Dougout Burial Ground. Det typiske belgiske flanderske flade landbrugsland med sine ofte familieejede små gårde har mange britiske krigskirkegårde som naboer. Det er meget underligt at færdes i landskabet og ustandseligt møde disse hvide ar med hundredtusindvis af kalkgravsten i snorlige rækker i landskabet. Meget følelsesladet og sørgeligt at skue - men også rigtigt på en måde - selv om de unge mænds offer ikke forhindrede en endnu mere frygtlig krig ca. 20 år efter.

Railway Dougout Burial Ground. Nær ved indgangen og det store hvide kalkstenskors, som står på alle de britiske krigskirkegårde.

Railway Dougout Burial Ground kirkegården er stor med næsten 2500 grave - men mange andre krigskirkegårde er endnu større - bl.a. Tyne Cot med over 10.000 grave. Se længere nede i fotoserien med fotos og omtale af denne kirkegård. De røde kastanjetræer blomstrede lige da jeg var på besøg. Man bliver tør i munden og næsten grædefærdig når man går rundt blandt alle disse gravsten - meget bevægende - Alle disse unge mænd - tabte alt hvad de kunne ofte helt unødvendigt og forgæves - hvilket spild og hvilken ondskab mod menneskeheden.

Railway Dugouts Burial Ground (Transport Farm) - Brødrene Wild - begge dræbt samme dag den 21. august 1916). Private 3119 FREDERICK GEORGE WILD 43rd Bn. Canadian Infantry (Manitoba Regt.) Død Mandag den 21. august 1916. I en alder af 27. Hans bror Private 135602 REGINALD WILD i samme hærenhed, døde samme dag og er begravet ved siden af sin bror. De var sønner af George & Mary Ann Wild, Canning Avenue, Islington, Ontario, Canada. RAILWAY DUGOUTS BURIAL GROUND - Grav nr.: Valley Cottages Mem. D. 9 og D 8.

Railway Dougout Burial Ground. en anden falden soldat - en løjtnant med det væmmelige efternavn "Butcher". I sandhed et frygteligt navn at have dengang, hvor hundredtusindvis blev "butcheret" (slagtet) på ofte unødvendig vis på slagmarkerne.

Ved vejen forbi Kirkegården ligger der denne gamle bunker fra Første Verdenskrig.

Mont Sorrel - Canadian Memorial (Kampene foregik i april til august 1916). I horisonten ses Ypres med Katedralen´s og Cloth Hall´s tårne. Foto fra 26-05-2013.

Oversigt over Første Verdenskrig og dens følger for Ypres området, hvor der kæmpedes i 4 år med især 3-4 store slag i 1914, 1915, 1917 og 1918, men med flere mindre lokale slag, som f.eks. slaget om Mount Sorrel i juni 1916.

CANADIERNE SÆTTER DET AFGØRENDE MODANGREB IND MOD TYSKERNE DEN 13. JUNI 1916. På kortet her ses alle oplysninger om canadiernes angreb og succes den 13. juni. ---- Corps Commander Sir Julian Byng var stadig meget opsat på at drive tyskerne væk fra de tabte højdedrag. ---- Men denne gang skulle modangrebet forberedes meget bedre og grundigt i alle detaljer. Byng udpegede 1. Canadiske Division, som den 8. juni var trukket tilbage fra fronten for at hvile og blive kampklare igen, med nyt erstatningsmandskab, materiel og våben, til at stå for angrebet. Divisionens 2. Brigade ledet af Brigadier-General Lipsett, skulle angribe Mount Sorrel og 3. Brigade under ledelse af Brigadier-General Tuxford, skulle klare de øvrige bakker (Hill 60, 61 og 62. Men denne gang blev der lavet en meget gennemarbejde plan og drejebog for angrebet. Begge de 2 angribende formationer skulle være sammensat med ligelig tilførelse af brigader, som var friske og stærkere end normalt. ---- Lipsett havde kommandoen over 1. 3. 7. og 8. Bataljon. Tuxford kommanderede 2. 4. 13. og 16. Bataljon. Desuden tilførtes 58. Bataljon, fra 9. Brigade, plus et kompani fra 52. Bataljon, som skulle angribe på venstre flanke. 5. 10. 14. og 15. Bataljon, skulle indtræde som en reservebrigade under Brigadier-General Garnet Hughes. ---- ENORM TUNG ARTILLERIFORBEREDELSE INDEN ANGREBET BLEV SAT IND. ---- De udpegede angrebsbatalijner gennemgik nøje deres indbyrdes roller og samarbejde før under og efter angrebet. Mandskabet udsendte hver dag patruljer for at observere og notere alt hvad de kunne se og høre vedrørende tyskernes stillinger og sammenlagt med områdemæssige fotografier, gamle som nye, fra fly eller luftballoner kunne man meget bedre tage de rigtige forholdsregler og udstikke nogle holdbare ordrer, som havde en realistisk chance for at blive en succes. Et helt britisk kompagni blev tilknyttet canadierne - deres rolle var udelukkende at tilvejebringe oplysninger om alle tyskernes forhold. ---- C.C. Byng havde også denne gang sørget for en enorm kraftfuld artilleriforberedelse. 218 kanoner var til rådighed for det candiske korps, inklusive 116 styk 18-punds tunge kanoner, granatkastere og howitzere, som kom fra det Canadiske Korps tunge Artilleri: 1. og 2. Divisional Artillery, Lahore Divisional Artillery, British 5. 10. 11. Heavy Artillery Groups, 3. Divisional Artillery, 51. Howitzer Battery, 89. Siege Battery og South African 71. og 72. Howitzer Batteries. I tilgift fik man også det tunge artilleri fra det 5. og 14. Britiske Korps, sat ind på flankerne som koordinerede artilleri. ---- Angrebet var sat til at starte om natten kl. 01:30 den 13. juni 1916. ---- Mellem den 9. og 12. juni blev der iværksat 4 intense bombardmenter. Hylende stål skulle i perioder af forskellig længde ramme de tyske stillinger, for at få dem til at tro, at nu kom der nok et angreb efter artilleriangrebet. Når der så ikke kom noget angreb alligevel håbede man, at tyskerne opfattede det, som endnu en finte fra canadiernes side. ---- I 10 timer den 12. juni, blev de tyske positioner mellem Hill 60 og Sanctuary Wood, pumpet tungt med svær artilleribeskydning, men stadig uden at canadiernes infanteri angreb. ---- En ½ times granatbeskydning sent om aftenen fulgte dagens 10 timer lange beskydning, hvorunder en velorienteret og velforberedt infanterienhed sneg sig fremad til deres positioner, hvor deres angrebsspring skulle ske fra - mange af positionerne var ude i "no man´s land" - her ventede soldaterne i deres dampende gennemsvedte klamme uniformer på, at deres tid kom. I de sidste 45 minutter før zero-time for angrebets start, beskød det canadiske artilleri med sine tungeste kanoner og granatkastere de tyske skyttegrave med de største granater i et enormt sidste bombardement. ---- Og så sprang det canadiske infanteri frem i løb i mørket mod de tyske skyttegrave. ---- Det var en begsort nat med megen vind og regn. Alligevel var røggranater skudt af for at sløre ildafgivelsen og glimtene fra håndvåbnene, sådan at de vagtsomme tyske maskingeværskytter på bl.a. Hill 60, ikke kunne se ordentligt eller tydeligt og derfor ikke skyde effektivt. ---- Der var en lille usikkerhed pga. mørket for de angribende canadiske enheder. De bataljoner, som var udvalgt til angrebet (3. 16. 13. og 58.) bevægede sig alligevel målbevidste fremad gennem mudderet i 4 lange infanteribølger. Brigadier-General Brustall, havde tilladt, da han ikke frygtede, at det betød så meget i mørket, at infanteriet kunne nå målene med riflerne i rem over skulderen. Begge parter skulle jo kæmpe i sort mørke og skydning inden var spild af kugler. Han fik næsten ret. Nogle tyske maskingeværskytter havde undsluppet tilintetgørelsen af de enorme artilleribombardementer, så små lommer med tyskere havde overlevet. Kampene disse steder var bitter, men hovedparten af soldaterne i den tyske division Wurttemberg, var rystet og meget overrasket og derfor hårdt ramt af det præcise canadiske artilleribombardement, hvorfor de få overlevende tyskerne enten flygtede tilbage til deres gamle linier før 1. juni eller kapitulerede på stedet til de fremrykkende friske canadiske infanterister. Tyske krigsfanger kom derfor humpende og tumlende tilbage gennem de canadiske linier til ruinerne af landsbyen Zillebeke, som lå ved den trekantede stillestående vandfyldte sø nær Ypres, bag de canadiske linier. Disse tyske krigsfanger kom i små grupper, et øjenviden Kaptajn, (senere Major), W.W. Murray skrev: Tyskerne så ud til ud over at være hårdt ramt af shock og rædsel og forskellige sår og skader, men også af total udmattelse. De sidste dage havde det canadiske artilleribombardement været ekstraordinært forstærket og tyskernes forsvarsværker og skyttegrave var totalt knust. ---- SLAGET VAR VUNDET FOR CANADIERNE. ---- I løbet af kun en time var kampene ovre. ---- 3. Bataljon fejede op på Mount Sorrel, 16. Bataljon rensede Armagh Wood, 13. Bataljon rykkede frem langs Observatory Ridge for at erobre de 2 bakker Hill 61 og 62 og det tilhørende 58. Bataljon nåede canadiernes gamle liner og skyttegrave fra før 1. juni, gennem Sanctuary Wood. Hvad der engang havde været et system af skyttegrave, var nu totalt smadret og knust af den overvældende artilleribeskydning siden den 9. juni. ---- Dette var ikke at sammenligne med det næste slag i Frankrig ved floden Somme 1. Juli 1916, hvor tyskerne sad i dybe sikre jord- og kalkstensbunkere og forblev rimeligt sikre og uskadte trods intens artilleribeskydning inden angrebet (1 hel uges beskydning). ---- Canadierne sikrede sine nye frontliner i det der var tilbage af deres gamle mudrede og smadrede skyttegravslinier. Den officielle britiske historie skriver i sine rapporter, at det var det første canadiske velplanlagte angreb i nogen hær, som på en kvalificeret måde fik succes. Det skyldtes, at der var brugt god tid til planlægningen af angrebet, et resolut infantri og stærk artilleriopbakning på en smal front. ---- Vejret blev ved med at være vådt og råt hele dagen den 13. juni, regnen strømmede konstant ned, dog nogle gange i finregn, for igen at plaske ned igen. De foreste canadiske soldater, som var fuldstændig udmattede og deprimeret af det rædsommer vejr, holdt skyttegravene dybe i mudderet. I timerne efter angrebet, levede soldaterne af kold mad uden chanche for hvile. Tyskerne beskød nu canadierne med tung artilleri i de nyvundne skyttegravslinier. ---TYSK MODANGREB 14. JUNI MISLYKKES. ---- Tidlig om morgenen den 14. juni begyndte det forventede modangreb fra tyskernes side. Der blev iværksat 2 modangreb - begge direkte mod Mount Sorrel, men begge modangreb slog fejl. Derefter faldt frontafsnittet ned i et dødvande af fastlåst skyttegravskrigsførelse.Tyskerne gravede sig ned med ca. 100 til 175 meter til de canadiske skyttegrave. De canadiske skyttegravslinier holdt deres plads og blev ved med det hele sommeren også da canadierne blev beordret til at deltage i slaget ved Somme floden. ---- Tyskernes tab af soldater i slagene mellem den 2. juni og 14. juni blev på 5.765, men canadierne mistede endnu flere, nemlig ca. 8.000 soldater.

Canadisk skyttegrav ved Zillebeke. Soldater i færd med at reparere/servicere et Vickers maskingevær. Bemærk en teleskopanordning, der ligger over maskingeværet, som ligger klar til brug for observation over skyttegravens kant over mod de tyske skyttegrave ved Mount Sorrel og Hill 60. Teknikken anvendtes i stor udstrækning af alle parter under krigen, da man derved undgik at blive ramt i hovedet af en kugle fra fjendens snigskytter, som også blev brugt i stor stil under krigen. Soldaten i forgrunden af fotoet er en korporal.

Canadiske soldater fra 13. Bataljon i deres frontlinje skyttegrav ved Zillebeke juli 1916. Her var relativt roligt, da de store slag ved Sommefloden og Verdun i Frankrig holdt de kæmpende hære fuldt beskæftiget hen over sommeren.

Canadiske tropper klatrer "over the top" den 13. juni 1916 og forcerer de første meter af "no mans land", frem mod de tyske skyttegrave på den sydlige front ved Hill 60 op mod Mount Sorrel. Det storstilede angreb blev meget vellykket og betød, at canadierne igen fik erobret de vigtige skyttegrave ved Hill 62, Mount Sorrel og i Sanctuary Wood.

Soldater fra 13. Canadiske Infanteribataljon i færd med at udbedre skader og gøre en erobret tysk skyttegrav ved Zillebeke anvendelig for forsvar mod kontra angreb.

Mount Sorrel og de tyske skyttegrave efter canadiernes erobring af bakken igen i dagene efter den 13. juni 1916. Bakken fik sit navn, da Major Martin opslog sit hovedkvarter der i 1915, (han var direktør for Mount Sorrel Granite Company før 1. Verdenskrig). Bakken var det vigtigste observationspunkt ud over slagmarkerne, bl.a også for overvågningen af Sanctuary Wood nord for bakken. Tidligt i 1916 mistede den canadiske 4. Bataljon, som forsvarede Mount Sorrelområdet, området til tyskerne. Det skete i et frygteligt gasangreb fra tyskernes side. Resterne af 4. Bataljon blev trukket væk fra fronten. Alle disse krigshandlinger mindes mange steder den dag i dag i Canada. Slaget om Mount Sorrel er en canadisk "Battle Honour" og ses bl.a. på trænings-akademiet Kingston (hård trænings-lejr som f.eks. Sandhurst i England). Der er "Memorials" i The Memorial Chapel i Ottawa´s Parlamentsbygning.

Armagh Wood, der lå mellem Hill 62 og Observatory Ridge og Mount Sorrel og Hill 60 - der er ikke meget tilbage af skoven! Udsynet på fotoet er fra et bakkedrag kaldet Observatory Ridge nord for Mount Sorrel. Dette er det område i eller lige uden for skoven hvor maskingeværskytten Corporal Ewen Nicholson blev dræbt, mellem kl. 07:15 og kl. 10:00, den 3. juni 1916, da 2 kompagnier fra 7. Canadiske Bataljon, herunder Nicholson´s maskingeværenhed, foretog et modangreb op mod de tyske skyttegrave på Mount Sorrel, som tyskerne havde erobret dagen før i deres nøje og overvældende angreb på de canadisk besatte skyttegrave sydøst for byen Ypres. 7. Bataljon´s modangreb mislykkedes og de måtte under store tab trække sig tilbage. Corporal Ewen Nicholson´s maskingeværsektion var også med i fremrykningen - se på kortene på de andre fotos, hvor pile viser maskingeværsektionens stillinger og fremrykning (nederste venstre hjørne på kortene).

Landskabet omkring Ypres - "In Flanders Fields". Pløjet op af granater, mudret og stinkende af døde soldater, som ofte lå i uge, måneds og årevis i området. De kunne ikke findes eller var utilgængelige på grund af kamphandlingerne, snigskytter m.m. Rotter og fugle tog deres del af ligene. Den dag i dag finder man stadig ligene fra de dræbte soldater.

Skyttegravshelvedet omkring Ypres. Canadiske granatnedslag ved de tyske skyttegrave nær Sanctuary Wood nord for Mount Sorrel.

Slagmark ved Ypres. Resterne af døde tyske og britiske soldater ligger i mudderet og rådner.

Øst for Ypres og luftfoto fra 1917, hvor man kan se et landskab helt og aldeles smadret af granater. De mange granathuller blev fyldt af vand og tusindvis af soldater druknede i dem, når de skulle forcere slagmarken og blev slynget derned af granateksplosioner, når de såredes af kugler og i øvrigt omkom der, da de ofte måtte ligge her i mange timer og ofte dage. De omkom af udmattelse, sult og tørst og ikke kun fordi de var sårede.

Ved Zillebeke søens sydøstlige hjørne og et sted som briterne kaldte Hellblast Corner. Fotoet er fra 1917, men viser krigens ødelæggende virkning på landskabet også da kampene forgik her i juni 1916. Jeg gik en tur her en aften medens jeg opholdt mig i Ypres området - Se evt. i menupunktet med fotos fra Ypres/Belgien ovenfor.

Luftfoto af området sydøst for Ypres - Ved landsbyen Zillebeke (ruinerne af byen og dens kirke ses midtfor øverst i billedet) og søen (hvis spidse ende kaldet Hellblast Corner), peger mod byen. Søen blev under kampene her hurtigt tørlagt og blev i stedet skueplads for soldaternes død og lemlæstelse i skyttegravenes og granathullernes helvede.

Nær "Hellblast Corner" ved Zillebeke Sø 1916. Fotoet viser udsigten fra en anden vinkel, nemlig fra nordøst ned mod Mount Sorrel, der ses som en lille bakke midtfor i horisonten. Resterne af skoven kaldet Sanctuary Wood ses midt i billedet.

Zillebeke. Hill 60 Memorial for 1. Australian Tunnelling Company, som var en af de mange enheder der deltog i at grave tunneller ind under de tyske skyttegrave, placere enorme sprængladninger og derefter detonere dem lige inden de britiske styrker satte et angreb ind. I april 1915 sprængte man således 3 sådanne miner under de tyske skyttegrave og hundredvis af tyske soldater omkom ved den lejlighed. NB! Bemærk de skader der er på metalpladen med inskriptionerne. Det er skudhuller fra kampene under Anden Verdenskrig, da tyskerne igen invaderede Belgien og nye kampe rasede her omkring Ypres. Inskriptionen lyder således: “In Memoriam of Officers and Men of the 1st Australian Tunneling Coy who gave their lives in the mining and defensive operations of Hill 60 1915-1918. This monument replaces that originally erected in April 1919 by their comrades in arms, 1923”.

Zillebeke. Hill 60 Memorial for den britiske 14. Light Division, som blev dannet august 1914 og deltog som sine første opgaver i angrebene ved Zillebeke/Bellewaarde/Hill 60 området i april-maj 1915 - Divisionen var den første britiske enhed, som blev udsat for de nyopfundne tyske flammekastere. Divisionen deltog i hele resten af Første Verdenkrig og mistede titusinder af sine solder, alene over 6000 soldater i slagene ved St. Quentin og Avre i foråret 1918. Dette memorial står umiddelbart ved indgangen til Hill 60 området.

Ved indgangen til Hill 60 området er der flere informationstavler - bl.a. denne på engelsk (med mig som fotografisk skygge i billedet). Se evt. videoen med Hill 60 i linket ovenfor i tekstafsnittet.

Hill 60 og en af informationstavlerne, som fortæller om stedets historie i Første Verdenskrig.

Historisk beskrivelse af kampene omkring Hill 60 (2 sider på engelsk).

Hill 60 beskrivelse nr. 2.

Kortudsnit som viser området sydøst for Ypres og hvor Hill 60 lå og stadig ligger.

Hill 60 og området her ses til venstre midtfor i billedet. Det store krater til højre er fra en britisk minesprængning i april 1917, hvor 19 lignende gigantiske minesprængninger indledte briternes angreb på de østlige og sydøstlige tyske skyttegrave. Den markante dybe sænkning yderst til højre er en jernbanelinje fra Ypres (se evt. foregående foto med kortudsnittet.

Ved Hill 60 blev dette foto taget i juni 1917. Det er et gigantisk minekrater fra den britiske mine, som sammen med 18 andre sprængtes i april 1917, forud for de britiske angreb i det syd- og sydøstlige Ypres område.

Hill 60 og en side mere med fotosuppleret information omkring kampene her. Man kan se hvor jernbanelinjen gik under krigen og hvordan den går i dag (foto fra 1982).

Ved Hill 60 og jernbanen med dens vejbro.

Britisk eller canadisk skyttegrav ved Hill 60 nær Zillebeke.

Hill 60 set fra de britiske skyttegrave. Man kan ikke se soldaterne, de er her i tusindtal, men dukker sig alle i skyttegravene. Stikkes hovedet op, blev man omgående ramt af en snigskyttes kugle.

Hill 60 og fotosuppleret information omkring kampene her. Her kan man igen se forskellen mellem krigens Hill 60 og i dag (foto fra 1982). Se også de næste fotos fra stedet taget af mig i juni 2013.

Hill 60, og mine fotos ved besøget i maj 2013 og områdets præg af granat- og minesprængninger under Første Verdenskrig for næsten 100 år siden!

Hill 60 og de de synlige kratere fra minesprængningerne i april 1915, da briterne angreb bakkeområdet her. Minesprængningerne kostede over 600 tyske soldater livet og blæste næsten hele toppen af bakken af.

Hill 60 og bunden af et af minekraterne. Her ligger en stor eksploderet mine fra Første Verdenskrig.

Hill 60 og stedets egentlige vartegn - denne tyske bunker med vægge på ca. en meters tykkelse. Se evt. videoen ovenfor i tekstafsnittet.

Queen Victoria´s Rifles (9. London Regiment) Memorial, Hill 60. I forgrunden en memorial sten med navnet på en britisk soldat, som kæmpede her ved Ypres i Anden Verdenskrig og hvor hans far mistede livet ved Hill 60 under Første Verdenskrig.

Queen Victoria´s Rifles (9. London Regiment) Memorial, Hill 60. Regimentet deltog i 13. Infantry Brigade´s angreb ved Hill 60 den 17. april 1915.

Zillebeke. Hill 60 og lige over for området med de gamle skyttegrave, ligger Hill 60 restauranten, som jeg spiste på og fik en Kasteel Tripel øl på 11% alkoholstyrke hertil. Se restaurantens web-side: www.hill-60.be eller brug linket ovenfor i tekstafsnittet. Bygningen og restauranten blev opført i 2007.

Efter besøget ved Hill 60, fandt jeg ned ad en markvej ved landsbyen Zillebeke, hvor jeg besøgte Larch Wood (Railway Cutting) Cemetery med 856 grave. Også denne kirkegård ligge lige op til jernbanen, som den også gjorde under Første Verdenskrig.

Landsbyen Zillebeke og markvejen ud til krigskirkegården Larch Wood (Railway Cutting) Cemetery.

Ved Larch Wood (Railway Cutting) Cemetery kikkede jeg lidt på de omgivende markers jord og rodede lidt i overfladen. Her fandt jeg de ting som du ser på fotoet. Bemærk den runde sten, som har et tydeligt spor fra et projektil.

Overalt på markerne i hele Flanderen og langs vejene ligger der utallige gamle granater og håndgranater, som landmændene har fundet under deres markarbejde. Her ligger disse gamle granater indtil specialenheder fra det belgiske forsvar samler dem ind og får dem destrueret.
FØRSTE VERDENSKRIG - EN SOLDATS DØD

Slagmarkerne ved Ypres, landsbyen Zillebeke og de militære skyttegravsområder ved bakkerne Mount Sorrel og Hill 60.

Historien og fortællingen om hvad turen til Hebriderne i Skotland i 2002 kom til at betyde for min tur i maj/juni 2013. På turen i 2002 besøgte jeg en ensom ældgammel kirkegård på det yderste vestlige hjørne af øen North Uist. 

Her så jeg en familiegravsten, som også bar navnet på en ung mand fra øen, som faldt den 3. juni 1916 ved Ypres i Belgien under  Første Verdenskrig. Hans navn var Ewen Nicholson. 

På familiegravstenen stod der: 

Our Brother 
Cpl. Ewen Nicholson
1st. Canadian Con. Machine Gun Sec. 
Killed in action at Ypres
3rd of June 1916, aged 24 years.

Stedet på denne kirkegård, som lå i klitterne ved standen ud til Atlanterhavet og omstændighederne ved netop denne faldne soldat blandt 9.000.000 andre faldne soldater i I. Verdenskrig, tog mig om hjertet - berørte mig dybt.

Han var i den canadiske hærs ekspeditionskorps efter at være udvandret til Canada i en ung alder - noget som mange unge gjorde fra Hebriderne og det øvrige Skotland og Irland, da beskæftigelse og livet ikke var særligt godt i landene - hårdt slid og fattigdom var de flestes lod på den tid.

Nu stod hans navn og minde på gravstenen - her hvor han blev født og havde sin barndom - ved havet med udsigt over Atlanten og hvor netop Canada er næste land bag havets horisont.

I 2009 satte jeg mig for at finde ud af hans skæbne og historien bag og anbringe denne fortælling på min hjemmeside - det er lykkedes til dels.

Mit ønske har hele tiden siden 2002 været, at tage ned til hans rigtige gravsted på den britiske krigs kirkegård ved Ypres/Zillebeke og ad den vej finde ud af mere om hans skæbne og historien omkring denne frygtelige verdenskrig.

Det lykkedes mig at fortage rejsen i maj/juni 2013. Her besøgte jeg hans gravsted og satte et memorial-cross ved gravstenen og medbragte information og foto af familiegravstenen fra North Uist, som jeg anbragte i kirkegårdens registrerings-boks. 

Ligeledes har jeg berettet om historien og sendt mine fotos til de britiske og canadiske gravsteds- organisationer. De har i dag lagt mine fotos ud på deres web-portaler sammen med de officielle oplysninger om Ewen Nicholson´s skæbne og død i juni 1916.

Her kan du se et link til den canadiske web sider:

Veterans Affairs Canada:

http://www.veterans.gc.ca/eng/  

The Canadian Virtual War Memorial:


som omfatter grav-memorials på næsten alle faldne canadiske soldater i bl.a. de 2 store verdenskrige.

Soldaten Ewen Nicholson var jo skotte, men var som ung udvandret til Canada og her meldt sig til landets hær og deltagelse på Europas slagmarker. Se linket her:


Den følelsesmæssige rejse var nu også fuldbyrdet i en fysisk rejse, som en ære for denne ukendte soldats død i denne meningsløse verdenskrig, som selv her næsten 100 år efter, stadig fylder meget i de efterladte familiers følelser og til stadighed er genstand for omfattende historisk forskning, minde-højtideligheder og bogudgivelser m.m.

I det nedenstående fotomateriale kan du læse om historien ved at klikke på hvert foto. 

For mig har det været fantastisk spændende at finde frem til alle de mange facts og autentiske historiske hændelser gennem årene ..... og nu også at have været der selv - set gravstedet og alle de andre historiske krigs skuepladser, mindesteder og kirkegårde med relation til Første Verdenskrig i Belgien og i Somme-området i Nordfrankrig - og selv se og føle historiens vingesus - en oplevelse for livet!  

I det nedenstående fotoalbum kan fotos, tekst og kort m.v., som ved klik ikke bliver store nok til at kunne læses ordentligt, udskrives eller gemmes på egen PC og evt. derefter forstøres til en læsbar udgave. Bemærk de fotos der viser en tekst. Det er autentiske efterretningsrapporter, operationsordrer og dagsreferater m.v. fra krigens gang på den omtalte slagmark ved Ypres, Zillebeke, Mount Sorrel og Hill 60 i de dage fra den 2. juni til den 13. juni 1916. Disse tekster er selvfølgelig på engelsk, men jeg har selv oversat en del, så forståelsen bliver bedre - håber jeg da. 

Det har været særdeles spændende at grave med i den historie, hvem han var, hvor han kom fra, hærenheden han tjente under, slagmarken og stedet han døde og hvorunder dette foregik.
Alt det har jeg kunne finde ud af - prøv at læse om dette - sådan var og er vel stadig krig!

Læs og se i nedenstående links og kik og læs især nedenfor i de mange fotos og kort , som underbygger historien.
Sådan noget, som jeg ønsker at opleve på en ferierejse/vandretur, er at det sætter tankerne igang og vækker min nysgerrighed til at vide hvad og hvorfor noget sker, finde ud af facts og mærke "suset" af viden om noget særligt, som ikke andre umiddelbart ved noget om.

Her link til en lille 2 minutters film fra området ved Ypres - smadret landskab, mudder og ufattelig trøstesløshed og afmagt - at dø her må have føltes forfærdeligt meningsløst!

Link til 2. Canadiske Divisions historie under 1. Verdenskrig.


Internet-forum med oplysninger om soldater fra 1. Verdenskrig og Ypresområdet.


Link til Ewen Nicholsons første optagelse i den 79. Canadiske Division, 11. Bataljon, som private (menig) - en 26-siders mandskabsfortegnelse - Senere overgik han til 7. Bataljon og dens maskingeværafdeling.


Links til web-side (Skydive) med Ewen Nicholson´s 7. Bataljons historie, herunder hele bataljonens tabsliste i Første Verdenskrig.

Historien blev udgivet i en canadisk publikation: The Listening Post. France: British Expeditionary Force, 1915 - 1938:

Krigshistorien "A short History of the 7th Battalion",  er skrevet af Major T.V. Scudamore i Vancouver, Canada i november 1930.



Siden som nævner angrebet den 3. juni 1916.:


Link til web-side med et canadisk matrix-forskningsprojekt omhandlende de canadiske enheder, som deltog i Første Verdenskrig som en del af Det Canadiske Ekspeditionskorps (CEF).


Link til web-sider med krigsdagbøger (War Diaries of First World War), herunder sider med 7. bataljons krigsdagbog fra 2 og 3. juni 1916:


Link til en detaljerig beskrivelse af soldater, officerer og regimentshistorie vedrørende maskingeværafdelinger o.a. 


Link til portaler med web-sider om Første Verdenskrig.





Links til information og 2 video´er med det berømte Britiske maskingevær: Lewis Light Mashine Gun:



Link til info om de specialdannede britiske maskingevær enheder, som primært anvendte Vickers maskingeværer, som stod på en trefod og var vanskeligere at transportere end Lewis maskingeværet, som kunne bæres i kamp af en enkelt soldat:


Link til portal med liste over slagmarker under Første Verdenskrig.

Link til CWGC - Commonwealth War Graves Commision + link til siden med Ewen Nicholsons kirkegård og gravplads i Belgien:


Link til web-side med panorama-film af Clachan Sands Kirkegården, hvor familiegravstenen findes med mindeteksten omkring Ewen Nicholson.


Hill 60 - video med gennemgang af områdets krigshistorie.


| Svar

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai.

Fed hjemmeside! Håber at du bliver ved med at skrive og opretholde den

Bedste hilsner, Nicolai.